Skip til hoved indholdet

Vi vinder national skoletrafiktest

5A og 5B på Fredensborg Skole

5A og 5B på Fredensborg Skole glædede sig over førstepladsen sammen med borgmester Thomas Lykke, der mandag morgen var forbi med diplomet. Foran borgmesteren står skolepatruljen, som hver morgen er med til at få alle elever sikkert i skole.

Hvert år gør kommunens folkeskoler en stor indsats for at lære deres elever at blive sikre trafikanter.
Den indsats har Rådet for Sikker Trafik nu belønnet med en flot førsteplads i den årlige sammenligning af alle kommuners indsatser.

Fredensborg Kommune har tilsyneladende knækket koden for, hvordan folkeskolerne får succes med at lære deres elever at blive sikre trafikanter. For igen har Rådet for Sikker Trafik kåret kommunen som den bedste i landet. Samme ære overgik kommunen i 2022, mens man i 2023 måtte ”nøjes” med en andenplads.

"Det er super flotte resultater, og de viser, hvordan vores ansatte på skolerne lykkes både med at give trafikundervisningen høj kvalitet og samtidig gøre den til en fast del skolens årlige opgaver. Det bliver vi nu belønnet for, men jeg glæder mig først og fremmest over, at vi gør vores elever til sikre trafikanter og dermed giver både dem og deres forældre tryghed”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen, der mandag formiddag var forbi Fredensborg Skole for at ønske elever og ansatte tillykke.

Skoletrafiktest er et vigtigt værktøj

Kommunernes Skoletrafiktest er en årlig undersøgelse, der viser, hvordan det står til med trafikundervisningen blandt skolebørn landet over. Der bliver blandt andet målt på, om de yngste elever gennemfører gåprøven, om eleverne på mellemtrinnet prøver kræfter med cyklistprøven, og om de ældste elever får undervisning i risikoforståelse og lærer, hvordan deres egen adfærd i trafikken også har betydning for deres sikkerhed.

97 kommuner deltog i testen af kommunernes og skolernes konkrete samarbejde om trafikundervisning og trafiksikkerhed. Fredensborg Kommune opnåede 940 point ud af 1.000 mulige.

Hold dig opdateret med nyt fra os

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Telefontider

Mandag08:30 - 17:30
Tirsdag - Torsdag08.30 - 13.00
Fredag08.30 - 12.00

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback