Erhverv
Fredensborg Kommune rummer en række erhvervsområder, der generelt er velbeliggende i forhold til den overordnede infrastruktur og hovedstadsområdets regionale arbejdsmarked. Mulighederne for udlægning af erhvervsarealer er begrænsede, dog udlægges et nyt erhvervsområde ved Teglbuen til transport- og logistikerhverv. De eksisterende erhvervsområder er stort set udbygget, men øget fortætning af erhvervsområderne kan bringes i spil, så der fortsat vil være virksomheder og dertilhørende arbejdspladser i kommunen.