Overvejer du at være frivillig?
Er du i tvivl om, frivilligt arbejde er noget for dig?
Du kan finde konkrete frivillige job og læse om andre frivilliges oplevelser her på siden.
Der er mange grunde til at blive frivillig. Det vigtigste er, at du finder noget, som giver dig glæde og mening, og som passer til din hverdag.
Tænk over, hvad der er vigtigst for dig:
- at være en del af et fællesskab
- at gøre en forskel for andre – og for dig selv
- at møde mennesker fra andre generationer
- at møde nye engagerede mennesker og udvide dit netværk
- at prøve nye opgaver og styrke dine evner
- at stå stærkere på arbejdsmarkedet
- at bruge dine evner som pensionist
- at tilbringe tid med glade og nysgerrige børn
- at få erfaringer med et job, før du vælger studie
Uanset hvad der er vigtigst for dig, findes der et frivilligt arbejde, der passer til dine ønsker.
Hvis du vil tale om, hvad der passer bedst til dig, kan du kontakte frivilligkonsulent Charlotte Lykke på mail chlpo@fredensborg.dk