Ny start på seniortilværelsen
Er du i slutningen af dit arbejdsliv eller i begyndelsen af din senior-tilværelse, så kom og få inspiration til et seniorliv med fællesskab og mening.
Det kan være en stor forandring at gå fra et aktivt arbejdsliv til en tilværelse med større frihed.
Det er som at starte på et nyt kapitel i ens liv, hvor spørgsmål, som hvad skal jeg nu bruge tiden til, hvem kan jeg bruge min tid sammen med og hvad skal vi være sammen om, trænger sig på.
PÅ NY START får du inspiration til at svare på disse spørgsmål.
Du møder også andre, som går med samme overvejelser, og I får mulighed for at tale sammen om interesser og ønsker til godt og aktivt seniorliv.
Vi håber, at du tager hjem fra NY START med masser af ideer til at planlægge et seniorliv med aktiviteter og relationer, og måske endda med et nyt netværk.
På NY START sætter vi fokus på
• Overgangen fra arbejdsliv til seniorliv – hvorfor kan det være så svært?
• Hvordan finder jeg ind i et seniorliv med aktivitet, mening og gode relationer?
• Hvilke foreninger, projekter og fællesskaber findes der i kommunen, som kunne være attraktive at komme i kontakt med?
Meld dig til NY START
To dage - 10. oktober kl. 10 til 15 og 11. oktober kl. 10 til 12.
Begge dage i Byens Hus Egedal, Egedalsvej 2, 2980 Kokkedal
Kurset er gratis og inkluderer frokost første dag.