Ny planstrategi sendes i høring
Hvert fjerde år skal byrådet vedtage en samlet planstrategi for kommunens fremtidige fysiske udvikling. Planstrategien fungerer dermed som et bindeled mellem de politiske visioner og den nødvendige fysiske planlægning med lokalplaner mv.
Forslaget til planstrategi er i offentlig høring indtil den 18. februar 2024.
Forslaget kan ses på kommunens digitale høringsportal på www.fredensborg.dk/hoeringer
Høringssvar skal som noget nyt skrives direkte i høringsportalen, hvorefter svarene indgår i den politiske proces frem mod den endelige vedtagelse af strategien i 2024.
Borgermøde
Torsdag d. 25. januar 2024 kl 17. – 19. er der borgermøde på Rådhuset, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal.
Kom og hør om strategien, stil spørgsmål og kom med dine kommentarer til udviklingen i arealanvendelsen i kommunen.