Erhvervspris og elevpris er blevet uddelt
Med en imponerende vækst siden etableringen i 2014 har Thomas Bidstrup formået at opbygge Danmarks største rengøringsvirksomhed, som udelukkende henvender sig til private hjem.
Ved den velbesøgte Erhvervskonferencen tirsdag aften på rådhuset blev han hædret med årets Erhvervspris.
Lars Søndergaard, formand for priskomiteen samt Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, overrakte prisen og forklarede valget af Rengøringsfirmaet Thomas Bidstrup med følgende ord:
"Vi i priskomiteen er dybt
imponerede over den vedvarende vækst, virksomheden har opnået, samt de
karrieremuligheder, Thomas Bidstrup skaber for sine medarbejdere. Eksempelvis
startede virksomhedens nuværende kundeservicechef som elev, men avancerede
hurtigt til sin lederstilling.
Virksomheden har også et stærkt fokus på bæredygtighed, både gennem miljøvenlig
rengøring og ved at udvikle produkter med reduceret kemikalieindhold."
Det var en glad og stolt Thomas Bidstrup, som modtog prisen tirsdag aften: "Vi har arbejdet målrettet for at nå hertil, og denne pris er en stor anerkendelse af vores medarbejderes dedikation og engagement. Jeg ser frem til at dele prisen med dem i morgen
Kristian Kjærgaard Jeppesen er årets elev
29.10.2024 18:16:44 | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Årets Lærlinge-/elevpris går til en meget engageret elev hos Johannes Fog i Fredensborg
Kristian Kjærgaard Jeppesen fik både blomster og en kontant pris, da han blev hædret med årets Lærlinge-/elevpris i Fredensborg Kommune ved erhvervskonferencen på rådhuset den 29. oktober.
”Der er rigtig mange gode grunde til, at Kristian har fortjent årets Lærlinge-/elevpris. Blandt andet hans store engagement i at hjælpe kunderne så godt som overhovedet muligt – også med at finde den mest bæredygtige og miljørigtige løsning. Derudover er han anerkendt som en rigtig teamplayer”, sagde Erhvervsrådets formand, John Hemming, i sin tale og begrundelse for, at prisen gik til Kristian Kjærgaard Jeppesen fra byggemarkedet Johannes Fog i Fredensborg.
I Johannes Fogs indstilling af Kristian til prisen fremgår også, at Kristian er dygtig, en dedikeret problemløser og ofte kaster sig ud i meget krævende opgaver, som han løser både selvstændigt og pligtopfyldende.
”Jeg er glad for og stolt over prisen – og håber den måske kan være med til at gøre andre unge interesserede i at blive elev eller lærling, for det giver rigtig mange spændende opgaver og oplevelser”, sagde Kristian Kjærgaard Jeppesen da han modtog prisen.