Skip til hoved indholdet

Digitalisering letter kommunikation

grafik

Jobcenter Fredensborg tager stadig flere digitale løsninger i brug. Dialogen mellem ledige og jobcenterets konsulenter kan nu fx foregå både nemt og sikkert via en ny app.

Mange af de borgere, som skal være i dialog med kommunens jobcenter, har ikke en PC. Men langt de fleste har en smartphone. Med den nye app kan dialogen mellem ledige og jobcenterets konsulenter nu foregå både nemt og sikkert.

Digitale løsninger gør mange sagsgange lettere og mere smidige. Til gavn for både private virksomheder og ledige borgere. Det oplever man ikke mindst i Fredensborg Kommunes jobcenter, hvor man forfølger en klar digitaliseringsstrategi, som skal bidrage til at få flere ledige i job og uddannelse hurtigt og effektivt.

Et aktuelt tiltag til effektiv digitalisering er den nye Schultz Forum app. Med appen kan ledige borgere nemt og sikkert være i kontakt med deres kontaktperson i Jobcenter Fredensborg. De kan fx chatte sammen og borgeren kan få besked om ledige jobs, uddannelsestilbud, messer og andre aktiviteter.

Alle ledige får besked om Forum, som kan hentes gratis på Apples App Store eller Google Play. Alle borgernes data ved brug af app’en er beskyttede, jf. GDPR-reglerne.


Se løsningen og hvad den kan her Nem kontakt med Jobcenter Fredensborg

Hold dig opdateret med nyt fra os

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback