Skip til hoved indholdet

Familiebehandling

Familiebehandling på Møllevejen dækker over forskellige typer af ofte længerevarende indsatser, som har til formål at understøtte jer som familie, til at få en hverdag til at fungere. 

Familiebehandling kan både tilrettelægges som individuelle forløb eller gruppeforløb, hvor vi f.eks. kan tilbyde hjælp i forhold til: 

•    Redskaber og værktøjer til at håndtere hverdagslivets udfordringer i familien.
•    At skabe indsigt, forståelse og et mere hensigtsmæssigt samspil i familier med et barn, der er i svær mistrivsel eller som har en eller flere diagnoser. 
•    At styrke relationen mellem forældre og barn/børn. 
•    At arbejde med uhensigtsmæssige mønstre og dynamikker i familien. 
•    Selvforståelsesforløb til unge i svær mistrivsel, med inddragelse af forældre og evt. netværk. 
•    At inddrage og samarbejde med det professionelle netværk omkring barnet. 

Hvordan foregår det? 


Forløbet kan foregå på mange måder, alt efter jeres behov som familie og de udfordringer, som forløbet skal imødekomme.
Et forløb hos os på Møllevejen kan fx indeholde: 

•    Rådgivningssamtaler med en familiebehandler. 
•    Samtaler med barnet, jer som forældre og evt. søskende. 
•    Hjælp til at skabe mere struktur og overblik i hverdagen via konkrete specialpædagogiske redskaber. 
•    Observationer af samspil mellem barnet og familien i bestemte situationer. 

Oftest vil samtalerne foregå på Møllevejen i Nivå, men der er ligeledes mulighed for at det kan være hjemme hos jer selv, hvis det foretrækkes. 

Hvem kan få tilgang og hvordan? 

Familiebehandling iværksættes som følge af en afdækning eller børnefaglig undersøgelse, hvor sagsbehandlerne fra Center for Familie og Unge har vurderet, at et længerevarende forløb til familien, vil være hensigtsmæssigt for at fremme trivsel hos barnet/den unge.


Lovgrundlag 


Vores familiebehandling gives efter barnets lov § 32 
Hvis du ønsker at høre om muligheder for at blive visiteret til familiebehandling, kan du tage kontakt til jeres sagsbehandler eller Modtagelsen i Center for Familie og Unge på social@fredensborg.dk eller på telefon 41 95 45 43

Hold dig opdateret med nyt fra os

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Telefontider

Mandag08:30 - 17:30
Tirsdag - Torsdag08.30 - 13.00
Fredag08.30 - 12.00

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback