Skip til hoved indholdet

Kurser for forældre

Forældre er en vigtig del af børns liv - vel de allervigtigste. 

  • Vi ønsker, at forældre inddrages aktivt i samarbejdet om deres barn så tidligt som muligt og kontinuerligt.
  • Derfor tilbyder vi to kurser for forældre. 
  • Kurserne er gratis, men tilmelding bindende.

I videoen kan du få en kort introduktion til hvorfor et SES (samarbejde efter skilsmisse) kursus er godt for dig og din partner.

Læs om vores to kurser

Par- og kærlighedskursus

Vi tilbyder PREP kursus, som er et par- og kærlighedskursus, der styrker dit parforhold.
PREP står for; Prevention and Relationship Enhancement Program. På et PREP-kursus får I som par, via oplæg og samtaleøvelser inspiration til, hvordan I giver parforholdet gode betingelser i en travl hverdag. I bliver klogere på, hvad der fremmer god kommunikation, og der gives tid til, at I kan tale sammen. På et PREP-kurset arbejder man kun sammen med sin partner, og man behøver ikke at indvie andre i private forhold.

Hvorfor tage et PREP kursus?
• Fordi man som par kan lære at kommunikere på en mere hensigtsmæssig måde
• Fordi børn har stor glæde af, at man som forældre afsætter tid til at pleje og udvikle ens parforhold
• Fordi kærlighed er en foranderlig størrelse, der kan vokse og trives, når man arbejder med den i fællesskab
• Fordi relationer og familie er et felt, hvor man kan lære nyt

Kurset er gratis for par, der har børn i alderen 0-18 år og som er bosat i Fredensborg kommune. Det er ikke væsentligt, hvor længe man har dannet par. Som nyetableret par kan man få inspiration til at skabe gode kommunikationsvaner. Par der har levet sammen i længere tid, kan få hjælp til at bryde dårlige kommunikationsmønstre eller få inspiration til at videreudvikle det gode i deres forhold.

Kurset består af 2 kursusgange samt en kort introsamtale. Begge parter skal have mulighed for at deltage alle 3 gange, og introsamtalen bookes efter aftale.
Kurset afholdes mandag den 24/2 og mandag den 3/3 2025 fra kl. 8.15-15.30

Kontakt Praksisvejleder i PPR Christina Kruse på telefon 40 25 69 80 for spørgsmål og tilmelding.

Vi ser frem til at møde jer

Hjælp til samarbejdet om børn efter skilsmisse 


Et samlivsbrud indebærer ofte store omvæltninger for både voksne og børn. 
Det stiller store krav til rollen som forælder – på et tidspunkt i livet, hvor det kan opleves sværest.  I Fredensborg Kommune tilbyder vi ”Samarbejde Efter Skilsmisse” (SES), som består af kurser til forældre og/eller en digital platform på SES.dk, hvor du allerede i dag kan gå ind og oprette dig selv gratis som bruger, hvis du er borger i Fredensborg kommune.

Kurserne er åbne for forældre/kommende forældre med bopæl i Fredensborg Kommune, eller med barn/børn i daginstitution eller skole i Fredensborg Kommune.

Kort om kurset
Erfaringer har vist, at undervisning kan gavne forældres samarbejde og give de voksne mere overblik til at hjælpe sig selv og børnene bedre gennem bruddet. 
Kurset kan give viden, redskaber og en større motivation til at varetage det fælles forældreansvar. Indholdet er relevant for såvel separerede som dem, der har oplevet bruddet år tilbage. 

I får viden om: 

  • Hvordan de voksne ofte reagerer i brudprocessen 
  • Hvordan man kan samarbejde og kommunikere konstruktivt 
  • Hvordan børn på forskellige alderstrin kan reagere på bruddet 
  • Hvordan I kan møde barnet på en god måde 
  • Inspiration til bl.a. bopæls- og samværsaftaler. 


Hvorfor undervisning i fælles forældreansvar? 

  • Fordi et godt samarbejde har stor betydning for jeres børn, også selvom I ikke længere er sammen. 
  • Fordi samarbejdet kan være svært, da et samlivsbrud ofte er en stor udfordring for både voksne og børn. 
  • Fordi viden om jeres børns behov og evnen til at kommunikere konstruktivt er en gave til jeres børn.

Næste SES kursus november 2024  
1. Kursusgang : Mandag, d. 04.11.24, kl. 16-19
2. Kursusgang:  Mandag, d. 11.11.24, kl. 16-19
3. Kursusgang:  Mandag, d. 25.11.24, kl. 16-19

Tilmelding og mere information
Kontaktperson: Christina Kruse, tlf. 40256980

Ønsker du at vide mere om kurset kan du også besøge SES.dk

Praktiske oplysninger
Kurset foregår på Møllevej 9S, 2980 Nivå. Kurserne er gratis og der vil blive serveret kaffe og frugt.

Et SES-kursus varer 9 timer fordelt over 3 mødegange, som oftest vil ligge i tidsrummet 16-19. Man skal kunne være tilstede alle 3 kursusgange.

Mangler der noget på denne side?

Hold dig opdateret med nyt fra os

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Telefontider

Mandag08:30 - 17:30
Tirsdag - Torsdag08.30 - 13.00
Fredag08.30 - 12.00

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback