Skip til hoved indholdet
    Hjem Politik og indflydelse Høringer og afgørelser Detaljer

Afgørelser

Afgørelse om godkendelse af vandløbsregulativ for Nivå

Natur og klima Tilbage

Tilbage


Byrådet i Fredensborg Kommune har den 24. juni 2024 vedtaget et nyt vandløbsregulativ for Nivå.

Afgørelsen om at godkende vandløbsregulativet for Nivå er truffet i henhold til § 12 i Vandløbsloven[1] samt Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb[2]

 

Høring

Regulativet har været i offentlig høring fra den 18. december 2023 til den 16. februar 2024 I forbindelse med høringen er der indkommet 19 høringssvar. Høringssvarene har ført til følgende ændringer i regulativet:

  • I formålet er der indført en sætning om at regulativet skal administreres således at målopfyldelse i vandløbet ikke hindres.

  • Invasive arter kan bekæmpes i hele deres vækstsæson.

 

Klagevejledning

Afgørelsen kan i henhold til vandløbslovens §80 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelsen kan efter vandløbslovens § 84 påklages af:

  • den afgørelsen er rettet til,

  • enhver der måtte antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald

  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker.

  • Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

  • Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø og

  • Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

 

En eventuel klage skal sendes via Klageportalen på https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/. Følg linket ”Link via www.borger.dk” eller ”Link via www.virk.dk”. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelse.

Klagefristen er 4 uger fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er annonceret.

Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis medhold i klagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget fra at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Søgsmål ved domstolene skal være anlagt inden 6 måneder fra afgørelsens annoncering.

 


[1] Lovbekendtgørelse nr. 1217 af lov om vandløb af 25. november 2019

[2] Bekendtgørelse nr. 919 om regulativer for offentlige vandløb af 27. juni 2016

Informationer

Dokumentation & Tilladelser

Links

Hold dig opdateret med nyt fra Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Telefontider

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback