Afgørelser
Afgørelse om at etablering af 6 undersøgelsesboringer på Hillerødvejen 39B i Fredensborg ikke skal miljøvurderes
Etablering af boringerne er omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2. Det skal derfor vurderes, om boringsetableringen kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens § 21. Fredensborg Kommune har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at etablering af boringerne og undersøgelser heri ikke må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og derfor ikke er omfattet af bestemmelserne om VVM-pligt.
Klagevejledning vedr. kommunens afgørelse
Kommunens afgørelse om, at boringsetableringen ikke er omfattet af bestemmelserne om VVM-pligt kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Der kan udelukkende klages over retlige forhold. De klageberettigede er jf. lovens § 50, stk. 1 enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt og offentliggjort på kommunens hjemmeside www.fredensborg.dk
Du klager via Klageportalen, som du finder via https://kpo.naevneneshus.dk/, www.borger.dk eller www.virk.dk.
Informationer
Dokumentation & Tilladelser
Links
Abonnér på Høringsportalen
Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret