Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Vi har modtaget 327 ansøgninger til grundlisten. Tak for det.

Vi har modtaget 327 ansøgninger til grundlisten. Tak for det.

 

Hvad er domsmænd eller nævninge

Domsmænd og nævninger kaldes under ét for lægdommere. Lægdommere er helt almindelige mennesker som dig, der har lyst til at være en aktiv del af vores demokrati. Som lægdommer skal du ikke have særlige juridiske kvalifikationer. Tværtimod er tanken, at du med et åbent sind og en kritisk holdning til det, du præsenteres for i retten, skal være med til at afgøre straffesager, hvor tiltalte nægter sig skyldig, og anklageren vil kræve frihedsstraf. Det er en ansvarsfuld og ind imellem vanskelig opgave.

En lægdommer bliver udpeget for en periode på fire år og medvirker i gennemsnit i fire retssager om året. Hvis du bliver udtaget som lægdommer, kan du som udgangspunkt ikke frasige dig hvervet. Det er en borgerpligt.

Grundlisteudvalget i Fredensborg Kommune er et politisk udpeget udvalg med 5 medlemmer. Hvert fjerde år indstiller Grundlisteudvalget i Fredensborg Kommune lægdommere til Landsretten og Byretten. Det sker ved, at udvalget udarbejder en grundliste, hvorfra Østre Landsret ved lodtrækning udtrækker lægdommere for de kommende fire år.

Den igangværende periode er fra 1. januar 2024 – 31. december 2027.

Du kan læse mere om lægdommere, nævningesager og domsmandssager på https://domstol.dk/til-dig-der-er/laegdommer/   

Som lægdommer får du 1.100 kroner om dagen og 120 kroner for hver nat, du er borte fra hjemmet (med forbehold for, at honoraret kan blive ændret).

Hvis du bor mere end tre kilometer fra retten, får du dækket dine udgifter til transport, typisk svarende til udgifter til en standardbillet.

Domstolene oplyser dit honorar til skattevæsnet, og der bliver trukket A-skat af beløbet. Pengene bliver indsat på din NemKonto, og du får din lønseddel i din e-Boks.

Hold dig opdateret med nyt fra Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Telefontider

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback