Karriere i Fredensborg
Som ansat i Fredensborg Kommune bliver du en del af en af Nordsjællands største arbejdspladser med 3000 kolleger.
Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på faglig og personlig udvikling, gode ansættelsesforhold og med trivsel i fokus.
Læs mere her om hvad vi kan tilbyde som arbejdsplads.
Læs om at være ansat her
Hos Fredensborg Kommune ved vi, at en god introduktion til jobbet tager tid, og derfor strækker vores introduktionsforløb sig ud over de første uger.
Vi har fokus på at sikre, at du får en tryg og stabil start, hvor du i løbet af dine første måneder får indblik i arbejdsopgaverne, vores værdier og vores mål.
Du vil gradvist blive introduceret til forskellige dele af organisationen og blive klædt på til at gøre en forskel i din rolle.
Da vi ikke har en standardiseret introduktionsproces, er din introduktion tilpasset lokalt til den afdeling, du bliver en del af. Det betyder, at introduktionens indhold og tempo tilpasses præcist til de behov, der er i netop dit arbejdsområde, så du kan opbygge en dyb forståelse for dine nye opgaver og relationer til kollegerne.
Vi investerer i din fremtid, fordi vi tror på, at kompetente medarbejdere er fundamentet for en stærk og dynamisk organisation.
Derfor tilbyder vi forskellige udviklingsforløb og karrieremuligheder, der matcher dine ambitioner – uanset om du drømmer om at specialisere dig, arbejde tværfagligt eller træde ind i en lederrolle.
Vi har et bredt udvalg af kurser, som kan understøtte både faglig og personlig udvikling.
Vi tilbyder konkurrencedygtig løn og en række personalegoder, der skaber værdi for dig i din hverdag.
Ud over løn og pension har vi
- fleksible arbejdstider
- sundhedsordning
- kunstforening
- medarbejderforening
- mulighed for hjemmearbejde (hvis arbejdets funktion tillader det)
- en arbejdsplads, der forstår vigtigheden af balancen mellem arbejde og privatliv.
Som ansat i Fredensborg Kommune får du også adgang til Feriefonden, HØRFRED, der tilbyder medarbejdere og deres familier fordelagtige ferieophold.
Fondens mål er at give medarbejdere mulighed for kvalitetstid og afslapning i naturskønne omgivelser til overkommelige priser.
Hvert år deltager vi i DHL-stafetten, hvor medarbejdere kan løbe eller gå sammen i et sjovt og aktivt arrangement, der styrker sammenholdet og giver et energiboost til teamet.
Derudover afholder vi hvert fjerde år en stor medarbejderfest, hvor alle ansatte inviteres til en festlig dag med god mad, musik og fællesskab.
En kommune - fem unikke steder
Fredensborg Kommune er et smukt og dejligt område at bo og arbejde i. Kommunen består af fire attraktive byer: Kokkedal, Nivå, Humlebæk og Fredensborg – samt de omkringliggende landområder.