Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Nyheder Pas godt på odderne i Nivå

Pas godt på odderne i Nivå

Pas godt på odderne i Nivå!


Odderen er en truet art, men den har heldigvis fundet vej til Nivå.

Desværre er odderen udsat i trafikken. Derfor er der nu opsat advarselstavler ved større veje, som krydser Nivå’en, og senere kommer odderpassager ved vandløb under vejene.

Odderen har i mange år været uddød i Nordsjælland. Men nu er den tilbage og er set flere gange ved Nivå’en. Altså lige i det område hvor Fredensborg Kommune har en vision om at skabe et stort område med vild natur - Nivå Engfjord - som skal styrke biodiversiteten. Derfor gør kommunen nu en ekstra indsats for, at odderen kan leve godt og forhåbentlig også yngle ved Nivå’en.

Odderen lever langs vandløbene og krydser over veje, hvor den ikke kan passere under. Derfor har kommunen nu opsat advarselsskilte ved fire trafikerede vejbroer for at gøre bilisterne opmærksomme på, at oddere kan krydse vejene. Derudover bliver der de kommende år etableret odderpassager under flere veje, så odderne kan passere under vejen, hvor der ikke er risiko for at den bliver påkørt.

På billede ses udvalgsformand Hanne Berg foran en af de advarselstavler, som er sat op hvor Nivå'en krydser Strandvejen, Niverød Kongevej, Vejenbrødvej og Fredensborg Kongevej. 

Trafikdrab er derfor en af de største trusler mod odderen og kostede desværre en odder livet ved Nivå’en i 2021.

Efter den døde odder blev fundet i 2021, er der i vinteren 2022/2023 og gentagne gange herefter fundet spor efter minimum én ny odder.
Den er også blevet optaget på et vildtkamera i forbindelse med et forskningsprojekt på Københavns Universitet.

Hold dig opdateret med nyt fra Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Telefontider

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback