Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Nyheder Nogle gange er vådt godt for noget

Nogle gange er vådt godt for noget

Forleden dag fik klimatilpasningssagsbehandler Agnethe Nøhr Hansen fra Fredensborg Kommune sig noget af en overraskelse, da hun kørte forbi den våde lavning ved Græstedgård.
På marken spankulerede en stork rundt og ledte efter føde på marken. ”Det er første gang jeg ser en stork i naturen i Danmark”, siger Agnethe, som fluks fandt mobilen frem og tog et par foto af storken.  

Fredensborg Kommune vedtog i 2020 en plejeplan for arealerne ved Græstedgård for give plads til mere natur på de tidligere marker.
I 2020 blev drænene til lavningen kappet for at genskabe et vådområde, og skabe nye leve- og voksesteder til dyr og planter, der er afhængige af vådområder. Vinterens våde vejr har betydet, at der har stået vand i lavningen i længere tid. Storkens tilstedeværelse på marken indikerer, at naturen har fået bedre betingelser på marken. 

Græstedgård i Kokkedal er en del af kommunens store naturprojekt Nivå Engfjord. Vi skal i de kommende år fortsætte med at skabe bedre forhold for naturen både på markerne ved Græstedgård og andre kommunale arealer. 

 

Sæt kryds i kalenderen 

Kommunen holder borgerevent om Nivå Engfjord projektet lørdag den 25. maj kl. 10-12 ved Nive Mølle. 
Der kommer mere information her på siden. 

Hold dig opdateret med nyt fra Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Telefontider

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback