Skip til hoved indholdet

Årets Motiv 2024

Kunstkonkurrencen Årets Motiv 2024 skydes i gang

Kulturudvalget indbyder kunstnere og borgere med bopæl i kommune til at deltage i konkurrencen Årets Motiv 2024. Her kan du indsende dit billede, fotografi eller kunstværk. Det eneste krav er, at motivet skal være et motiv fra kommunen.

Fredensborg Kommune byder på mange smukke og unikke steder og derfor skal Årets Motiv være et genkendeligt motiv fra livet i Fredensborg Kommune, dvs. alt fra en sejltur på Esrum Sø til en koncert på Nivaagaards Malerisamling eller et af kommunens helt særlige steder i naturen eller byerne.

Årets Motiv bliver trykt på kommunens officielle julekort. Vinderen vil derudover modtage en præmie på 2.000 kr., som overrækkes på af Kulturudvalgsformanden på Fredensborg Rådhus.

Motiver sendes til Kulturkonsulent Henriette Rude Brytygier på hebry@fredensborg.dk og frist for indsendelse er  2. oktober 2024.

Motivet skal være egnet til eventuel nedfotografering til ca. 15 x 21 cm til reproduktion i A5-format. Der kan kun indsendes ét forslag pr. deltager. Deltagere skal være fyldt 18 år.

 

Kulturudvalget har siden 2011 gennemført den årlige kunstkonkurrence om motivet på kommunens årlige julekort, der sendes til kommunens samarbejdspartnere hvert år ved juletid med en hilsen fra borgmester og kommunaldirektør.

 

Vinderen af Årets Motiv 2023 var Bente Rolighed Nielsen. Her ses hun med kulturudvalgsformand Ulla Hardy-Hansen.

Hold dig opdateret med nyt fra os

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback