Nye dagtilbud i alle bysamfund
Der skal bygges fire nye børnehuse, ét i hvert bysamfund: Kokkedal, Fredensborg, Nivå og Humlebæk.
Byrådet har afsat 240 millioner kroner til opførelsen af de fire børnehuse.
Det skal give mere kapacitet til det stigende børnetal samt give moderne rammer, hvor både børn og voksne trives.
De nye børnehuse skal også bidrage til, at Fredensborg Kommune er et attraktivt sted at bo og vores dagtilbud et attraktivt sted at arbejde.
De nye dagtilbud bygges med afsæt i et fælles pædagogisk grundlag, der er udviklet med input fra den samlede ledelse af dagtilbudsområdet.
Fælles pædagogisk grundlag
Det pædagogiske grundlag rummer 7 principper, som fortæller, hvordan de nye børnehuse skal disponeres og udformes.
Læring foregår hele dagen
• Sammenhæng mellem inde og ude
• Så mange kvadratmeter som muligt til børnene
• Aktivitetsbaserede zoner
Fleksibel og flerfunktionel anvendelse af kvadratmeterne
• En del af lokalsamfundet
• Miljøvenlige og bæredygtige bygninger
Helt overordnet set lægges der med disse principper vægt på at skabe nogle børnehuse, hvor fokus er på børnenes læring og relationskompetencer, og hvor pladsen er prioriteret helt tæt på børnegrupperne.
Der er ligeledes lagt vægt på, at miljømæssig bæredygtighed er et fremtrædende element i byggeriet, og der er mulighed for at lade det indgå som et læringselement for børnene.
Og så er der lagt vægt på at lave uderum, som er åbne og inviterende for lokalsamfundet, så flere borgere kan få glæde af det.
Fire nye børnehuse på vej
Kokkedal
I Kokkedal vil det nye dagtilbud blive opført på Holmegårdsvej 102 i nær tilknytning til Kokkedal Skole og Gymnastikkens Hus.
Byggeriet af den nye institution i Kokkedal og Fredensborg planlægges og udbydes sammen. Dette arbejde pågår. Den nye daginstitution forventes at være klar til brug i foråret 2028.

Fredensborg
I Fredensborg vil den nye institution blive opført på Lystholm 26 ved siden af plejecenteret Lystholm og i nær tilknytning til Vilhelmsro skole.
Byggeriet af den nye institution i Fredensborg og Kokkedal planlægges og udbydes sammen. Dette arbejde pågår. Den nye daginstitution forventes at være klar til brug i efteråret 2028.

Nivå
I Nivå vil den nye institution blive opført på Niverødgårdsvej 2, hvor Nivå Skoles SFO2 Basen (klub) i dag ligger.
Arbejdet forventes at gå i gang, så snart Basen er flyttet til de nye lokaler i Generationernes Hus i Nivå Bymidte.
Den nye daginstitution forventes at stå klar til brug i 2030.

Humlebæk
I Humlebæk vil den nye institutionen blive opført på adressen Humlebæk Center 40, hvor Humlebæk Bibliotek ligger i dag.
Den vil derfor ligge centralt i den nye Humlebæk Bymidte, ved siden af Søstjernen.
Den nye daginstitution forventes at være klar til brug ultimo 2031.