Skip til hoved indholdet

Natur og søer

Fredensborg Kommune ligger i Nordsjællands smukke natur mellem Øresund og Esrum Sø.

Kommunen ligger i Nordsjællands smukke natur mellem Øresund og Esrum Sø.

Naturen er kendetegnet ved mange søer, moser og enge. Det spænder fra Danmarks vandrigeste sø, Esrum Sø, det store moseområde ved Langstrup og Lønholt moser, engarealerne langs med Usserød Å og Nivåen, strandengene ved Nivå Bugt til de over 1000 småsøer og vandhuller, der er spredt i landskabet. 

Kommunen er også rig på mange små løvskove med stor artsrigdom. Endrup Hegn, Danstrup Hegn, Sørup Hegn, Knurrenborg Vang, Grønholt Hegn, Gammel Grønholt Vang, Kirkelte Hegn, Krogerup Skovene, Laveskov mm. Mange af dem ligger bynært med gode muligheder for at gå tur og opleve naturen.

Vi har ansvaret for at bevare, beskytte og forbedre naturen og dens indhold af vilde dyr og planter.

Størstedelen af vores arbejde bruges på administration og myndighedsopgaver i forhold til lovgivning på naturområdet. Vi administrerer bl.a. naturbeskyttelsesloven. Vores øvrige arbejde består i at gennemføre forskellige naturprojekter, som skal forbedre og skabe bedre vilkår for vilde dyr og planter. Vi arbejder også for at give borgere og besøgende mulighed for at komme ud og besøge naturen og få nogle gode naturoplevelser.
Du kan læse mere om Fredensborg Kommunes arbejde med natur og biodiversitet i vores handlingsplan her: Handlingsplan-for-Biodiversitet-2024-2027.pdf

Læs mere om natur

Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter en række naturtyper mod ændringer af deres tilstand. 

De naturtyper der er beskyttet er: 

  • Søer, der er 100 m2 eller større
  • Moser, ferske enge, heder, strandenge, strandsumpe og overdrev, der er 2.500 m2 eller større
  • Mindre moser, der ligger i tilknytning til en beskyttet sø eller et beskyttet vandløb
  • Vandløb udpeget af kommunen.

Derudover er der en mosaikregel, som betyder, at mindre naturområder også er beskyttet, hvis de støder op til eller indgår i en sammenhæng med andre naturtyper og de tilsammen har et areal på 2.500 m2 eller mere. Du kan søge efter den nyeste udgave af naturbeskyttelsesloven på https://www.retsinformation.dk/.

På kortet nederst på siden kan du se en oversigt over de arealer, der er registreret som beskyttet natur i den vejledende registrering. Du kan også bruge appen "§ 3 natur" til at orientere dig om, hvor der er beskyttet natur, når du er ude i naturen.

Bemærk, at fra 1. juli 2022 er det ikke længere tilladt at dyrke, sprøjte, gøde, pløje, omlægge, tilplante eller på anden vis ændre tilstanden af § 3 natur, selv om det har været en del af den sædvanlige lovlige drift.

Miljøstyrelsen kan i visse tilfælde dispensere, hvis en bedrift er særligt hårdt ramt.

Se Miljøstyrelsen side her

Kommunen er forpligtet til at holde registreringen af § 3 beskyttet natur opdateret.  Baggrunden for dette er en aftale mellem staten og Kommunernes Landsforening om, at samtlige registreringer af beskyttet natur skal gennemgås mindst hvert 10. år. Kommunerne skal også løbende sørge for at registrere arealer med nyopstået natur.

Derfor udfører vi en lang række besigtigelser sommeren 2023 og 2024, for at følge op på tidligere registreringer samt undersøge nye arealer, som måske har vokset sig ind i beskyttelsen. Alle borgere, der får besøg, vil modtage en orientering om dette i e-Boks forud for årets besigtigelser.

Vi registrerer også løbende natur i forbindelse med tilsyn og behandling af sager, lokalplanlægning og anlægsprojekter. 

Registreringen er vejledende. Det skyldes, at naturen er dynamisk og kan vokse sig ind og ud af beskyttelsen. Det er altid arealets størrelse og faktiske tilstand, der afgør om et areal er beskyttet eller ej. Beskyttelsen er den samme uanset om arealet er registreret som beskyttet natur eller ej. 

Det er kommunen, der afgør, om et areal er § 3-beskyttet natur. Kommunens afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis du ikke er enig. 

I alt er 11,8 % af kommunens areal registreret som beskyttet natur.  

På kortet nederst på siden kan du finde en oversigt over, hvor der er registreret beskyttet natur i kommunen. Du kan søge på din adresse i søgefeltet øverst i højre hjørne af kortet.

Spørg hvis du ikke er enig eller er i tvivl 

Hvis du ikke er enig i en registrering af natur på din ejendom eller er i tvivl om du har et areal, som er beskyttet eller gerne vil vide hvad du må på dit areal, skal du altid spørge kommunen. 

I § 10 i naturtypebekendtgørelsen er der fastsat regler om en forespørgselsordning vedrørende de beskyttede naturarealer.

Kommunen skal give ejer eller bruger oplysning om, hvorvidt et areal, vandløb eller en påtænkt ændring af et beskyttet areal er omfattet af § 3. Kommunen skal besvare en sådan forespørgsel inden 4 uger, efter at forespørgslen er fremsat. Hvis kommunen inden for de 4 uger har anmodet om supplerende oplysninger, regnes 4 ugers fristen først fra kommunen har modtaget oplysningerne. 
Kommunens afgørelse om et areal status som beskyttet natur kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Du kan søge efter den nyeste udgave af naturtypebekendtgørelsen på https://www.retsinformation.dk/.

Naturbeskyttelseslovens § 3 er en forbudsparagraf. Det betyder, at du altid skal søge dispensation hos kommunen, hvis du som ejer eller bruger ønsker at foretage ændringer i et beskyttet naturareal. 

Ændringer som kræver dispensation er for eksempel at dræne, gødske, sprøjte, opfylde, oprense, omlægge, tilplante eller opdyrke naturarealet. Der gives normalt kun tilladelse til naturforbedrende indgreb.

Den hidtidige drift af naturarealer kan fortsætte som hidtil. Det vil sige, at arealerne fortsat må anvendes, som man gjorde før beskyttelsen trådte i kraft, men driften må ikke intensiveres. For eksempel kan græsning og høslæt fortsætte, men hvis arealet ikke har været afgræsset i mange år, kan det kræve dispensation. 

Blanket-til-ansøgning-om-dispensation-til-oprensning-af-søer-og-moser.pdf

Natura 2000-områder er særligt værdifulde naturområder, der er beskyttede af både EU- og national lovgivning. Områderne består af habitat- og fuglebeskyttelsesområder. 

I Fredensborg Kommune har vi et hjørne af Natura2000 området Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov. Du kan se, hvilke naturtyper og arter der ligger til grund for udvælgelsen af området på Naturstyrelsens hjemmeside .
 

Hvad kræver tilladelse i et Natura 2000 område?

Inden for Natura 2000 områder er der ting, du skal anmelde til kommunen, selvom de normalt ikke kræver tilladelse.

Kravet om anmeldelse gælder fx:

  • Tilplantning med juletræer og skov
  • Energiafgrøder
  • Levende hegn
  • Rydning og udskiftning af træer
  • Ændring af visse små naturområder samt vandløb
  • Opdyrkning af vedvarende græsarealer
  • Væsentlig ændring i græsningsintensitet eller gødningstype
  • Etablering af visse anlæg og støjende virksomheder

Myndighederne må ikke give tilladelse til projekter, der forringer områdernes naturtyper og raste- og yngleområder for beskyttede arter. 

Støtte til naturpleje i Natura 2000-områder

Naturen har brug for pleje ellers gror den til og naturværdierne forsvinder eller forringes. Derfor er der oprettet 3 tilskudsordninger, som kan søges, hvis du bor i et Natura 2000-område:

Naturfredning er et redskab til at sikre og forbedre natur og kulturværdier i fremtiden. Det er det stærkeste, mest alsidige og samtidig det mest holdbare middel i lovgivningen omkring landskabet.

Landets fredningsnævn træffer i første instans beslutning om fredning. Planklagenævnet , som er naturfredningens højesteret, træffer den endelige afgørelse. 

Selve fredningen kan enten ske frivilligt og uden erstatning eller, hvad der er mere almindeligt, efter forhandling med grundejeren om en passende erstatning.

I Fredensborg Kommune har vi 4 store fredninger, fælles for dem alle er at sikre de landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier, samt sikre og forbedre offentlighedens adgang. Derudover har vi en række mindre fredninger. 

Læs mere om fredningerne og samtidig finde kort og links til fredningskendelserne.

Kelleris-kilen

Kirkelte

Usserød- og Nivå Ådal

Esrum Sø og omgivelser

Fredningerne indeholder en række bestemmelser, der beskriver hvilke regler der gælder for ejendommene indenfor fredningen. Der gælder forskellige bestemmelser for de forskellige fredninger. Generelt indeholder de et forbud mod af bygge, terrænregulere, tilplante mm. Fredningsafgørelsen og bestemmelserne er tinglyst på de enkelte ejendomme, så ejere kan se hvad der gælder for deres ejendomme.

Hvis du som ejer eller bruger ønskes at foretage noget som ikke er tilladt efter  fredningens bestemmelser, skal du først ansøge Fredningsnævnet for Nordsjælland om dispensation.
Nordsjællands Fredningsnævn kan kontaktes her

Fredensborg Kommune er tilsynsmyndighed i forhold til fredninger. Det betyder, at vi har pligt til at sørge for at eventuelle overtrædelser af fredningsbestemmelserne lovliggøres. Vi udtaler os også om ansøgninger til fredningsnævnet. 

Kontakt os, hvis du er i tvivl om hvad der kræver dispensation fra fredningen. Send en mail til kommunens planafdeling plan@fredensborg.dk eller ring på 72 56 50 00 og spørg. 

Blanket-til-ansøgning-om-tilladelse-til-etablering-af-sø.pdf

Søer og vandhul

Søer og vandhuller er værdifulde elementer i landskabet og naturen.

  • Der er godt 1100 søer i kommunen, der er større end 100 m².
  • Danmarks næststørste og vandrigeste sø, Esrum Sø ligger delvist i Fredensborg Kommune

Kommunens anbefalinger ifm. anlæg af nye søer og vandhuller

•    Af hensyn til vandkvaliteten anbefales det, at grøfter og markdræn ikke ledes direkte til søen.

•    Der bør kun plantes træer eller buske på søens nord-nordøstside. Ellers bliver søen skygget og kold. Der bliver også for meget læ, så vinden ikke kan blæse søen fri for andemad. Man undgår også, at søen belastes med nedfaldne blade og grene. ”

•    Der bør ikke foretages sprøjtning eller gødskning indenfor en afstand af 10 m fra søen. Gødskning tæt på søen betyder at der tilføres søen mere næring, end den eksisterende plantevækst kan optage. Der sker en overgødskning af søen (eutrofiering). Det resulterer i en kraftig vækst af ganske få slags planter, f.eks. andemad, alger og tagrør på bekostning af mange andre dyr og planter i søen. Sprøjtning tæt på søen betyder at mange sårbare dyre – og plantearter vil forsvinde. Især frøer, tudser og salamandre formodes at være meget følsomme overfor sprøjtegifte.

•    Søen anlægges med jævnt skrånende bredder med en hældning ikke stejlere end 1:5. Et 2-5 m bredt bælte af ganske lavt vand (0-40 cm dybt) flere steder langs søens kant - navnlig i nord- nordøstsiden - vil give de bedste livsbetingelser for planter og dyr – især frøer, tudser og salamandre. Det lave vand bliver hurtigt opvarmet og kan fungere som skjul og levesteder for mange vandlevende dyr, bl.a. haletudser. Det lave vand gør det også mere sikkert for børn at færdes langs søen.

•    Der må ikke udsættes eller fodres fisk, krebs eller andefugle i tilknytning til søen. Udsætning og fodring af fisk, krebs og ænder har en negativ indflydelse på det naturlige dyre- og planteliv i søer. Fisk og krebs æder mange vandlevende insekter og deres larver, f.eks. haletudser. Nogle fisk, f.eks. græskarper, kan opmudre søbunden, hvilket gør søen uklar og grumset. Fodring af ænder tiltrækker flere ænder, end søen naturligt kan brødføde, og deres ekskrementer medfører en kraftig næringsbelastning af søen med betydelig forringet vandkvalitet som følge. Søen vil hurtigt dækkes af et tykt lag andemad og vil derfor blive artsfattig.  

Alle søer der er 100 m² eller derover er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper. Det betyder, at du ikke må ændre tilstanden i søen.

Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra loven.

Hvis du gerne vil oprense din sø ved at fjerne slam og/eller tilgroning med tagrør, dunhammer eller lignende, skal du derfor søge kommunen om dispensation.

Hold dig opdateret med nyt fra os

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback