---
title: "Forebyggende tilbud til kronikere"
description: "Vi kan hjælpe dig til en lettere hverdag."
date: "2026-07-23"
created: "2022-10-17"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Borger](https://fredensborg.dk/borger)

                    [Træning og rehabilitering](https://fredensborg.dk/borger/traening-og-rehabilitering)

                [Forebyggende tilbud til kronikere](https://fredensborg.dk/borger/traening-og-rehabilitering/forebyggende-tilbud-til-kronikere)

# Forebyggende tilbud til kronikere

Hvis du har en kronisk sygdom, er nyudredt eller oplever, at din tilstand forværres, kan du få del i et forebyggende genoptræningsforløb.

Du kan selv kontakte os for at aftale en samtale, hvor vi afklarer dine behov.

Hos Træning og Rehabilitering i Fredensborg Kommune kan du få information og værktøjer, der kan gøre din hverdag lettere.
Formålet er, at du kan leve et godt og aktivt liv med din sygdom.

## Se vores tilbud her

###

                                    Her kan du se, hvad vi tilbyder

Alle, der er bekymrede for deres helbred eller adfærd, kan kontakte os for en samtale, hvor vi afklarer dine behov.
Hvis du har Hjertesygdom, Diabetes Type II, KOL eller kræft, har vi brug for en henvisning fra din læge eller hospital, som bekræfter diagnosen.

Din henvisning skal indeholde dine diagnoser, din lungefunktion, resultater af dine seneste blodprøver og eventuelle skånehensyn eller begrænsninger for træning.

Træning Lystholm
Lystholm 20
3480 Fredensborg
Telefon: [72 56 24 85](tel:72%2056%2024%2085 "72 56 24 85")

Vi kan tilbyde:

- Indledende samtale og vurdering
- Fysiske test af kondition, styrke og evt. balance
- Holdtræning, 1 time, 2 gange pr uge i 6- 12 uger
- Undervisning i din sygdom og det at leve med en kronisk sygdom
- Efter behov individuel kostvejledning af diætist, dog max 3 timer.
- Rygestop-kursus
- Individuel rådgivning/vejledning af rusmiddelkonsulent

###

                                    Vil du vide mere? Kontakt os

Forløbskoordinator Gitte Andersen

[41 21 81 54](tel:41%2021%2081%2054 "41 21 81 54") (hverdage mellem 8-15)
gian@fredensborg.dk

Træning Lystholm
Lystholm 20
3480 Fredensborg
Telefon:[72 56 24 85](tel:%2072%2056%2024%2085 " 72 56 24 85")

**Samtale med rehabiliteringssygeplejerske**
Du kan kontakte rehabiliteringssygeplejerske Sarah Holm Hansen på [23 80 26 99](tel:23%2080%2026%2099 "23 80 26 99").

###

                                    Undervisning om din sygdom

Undervisningen varetages af sundhedsprofessionelle, hvor du afhængig af undervisningsforløb vil møde enten en sygeplejerske, en diætist, en fysioterapeut og en ergoterapeut.

Indholdet i de enkelte undervisningsseancer følger et  program men med mulighed for opmærksomhed på den enkeltes behov.

I undervisningen er der mulighed for at medvirke aktivt og dele erfaringer med øvrige deltagere.

På kurset tilbydes du og din ledsager undervisning med sigte på at opnå større viden om sygdommen og inspiration til og råd om, hvordan livet med sygdom håndteres bedst mulig.

**Undervisningen omfatter blandt andet følgende emner:**

- Viden om sygdommen og dens behandling samt hvordan du bedst lever med den.
- Brug af medicin
- Motivation og egne handleplaner
- Maden, kostråd og praktiske tips
- Rygningens betydning for sygdommen samt støttemuligheder til rygestop
- Betydning af fysisk træning, motion og daglig aktivitet.
- Det gode liv med kronisk sygdom

###

                                    Kost og motion

Maden er et vigtigt led i behandlingen af diabetes uanset, hvilken anden behandling du modtager.
Den rigtige sammensætning af mad kan være med til at forebygge forhøjet kolesterol, for højt blodtryk, overvægt, undervægt og diabetiske følgesygdomme. Samtidig kan sund mad være med til at give dig større velvære i hverdagen.

Ved svær undervægt eller overvægt tilbydes du individuel kostvejledning af diætist i et forløb strækkende over 3 samtaler: En indledende samtale og to opfølgende samtaler.
Motion gavner dit helbred og velvære markant. Regelmæssig motion har sundhedsfremmende effekter på en lang række af kroppens funktioner og virker tilmed forebyggende mod sygdom.

Selve træningen foregår på hold med 10-12 deltagere og strækker sig i en periode over 6 -12 uger. I denne periode motionerer du to gange ugentligt á 1 time pr. gang.

Motionsvejledning og træning varetages af fysioterapeuter og består primært af:

- Opvarmning/grundtræning
- Konditionstræning
- Styrketræning
- Udspænding
- Afspænding

Dit forløb afsluttes med en samtale, hvor et videre forløb planlægges og aftales med udgangspunkt i den motionsform, som du kan lide.

###

                                    Praktiske oplysninger

Tilbuddet retter sig både mod ny-diagnosticerede og andre som har levet med diagnosen i flere år.

Tilbuddet omfatter ikke kørsel.

Forløbet bliver individuelt tilrettelagt under hensyntagen til din sygdom og aktuelle situation.
Sammen med en terapeut laver du mål og lægger en plan for forløbet.
Undervejs bliver du støttet i at fastholde dine mål og din plan for ændringer i hverdagen.

Når du har gennemført forløbet, får du tilbud om en opfølgende samtale efter 6 måneder.

Pårørende kan deltage i undervisning og individuel kostvejledning.

Du skal henvende dig hos din praktiserende læge og bede om en henvisning
