Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Foreninger og fritidsliv Foreninger Foreningernes Dag i Egedal Byens Hus lørdag 24. august

Foreningernes Dag i Egedal Byens Hus lørdag 24. august

Invitation til deltagelse i Foreningernes Dag i Egedal Byens Hus den 24. august 


Kære foreninger i Fredensborg Kommune

I samarbejde med kommunen er der blevet stiftet et aktivitetsudvalg i Egedal – Byens Hus.
Huset bruges til dagligt flittigt af en række foreninger og borgergrupper, men der er et ønske fra kommunens og aktivitetsudvalgets side om at åbne huset mere op og arrangere en række årlige åbne arrangementer og events, hvor borgere og andre interesserede bydes indenfor.

På initiativ fra kommunen har der været møde om dannelse af aktivitetsudvalg, der pt. består af 6 repræsentanter fra foreninger, der til dagligt bruger kulturhuset. Aktivitetsudvalget foreslår, at der arrangeres en dag, hvor foreningerne kan byde ind med information og aktiviteter. Med det formål at hele Egedal og området omkring kommer til at summe af liv. Datoen er sat til den 24. august. Denne dag bliver kun til noget med aktiv medvirken fra foreningerne.


Foreløbigt koncept for arrangementet


Aktivitetsudvalget forestiller sig, at dagen kan indeholde:

  • Foreningsboder med præsentation af foreningens tilbud
  • Workshops/aktiviteter ved foreningerne (der er både mulighed for at lave aktiviteter inde i kulturhuset, optræde på scene i multisalen eller i parken på den udendørs scene, lave udendørs aktiviteter, bevægelsesaktiviteter på den store plæne foran huset m.m.)
  • Et særligt tilrettelagt formiddagsprogram der kan tiltrække børnefamilier med lege, spil, sport, musik m.m.
  • Afsluttende koncert eller lignende i parken, hvor der også indbydes til at indtage aftensmad fra madboderne som picnic på græsset. 

 

Underholdning

  • Tanken er, at der dagen igennem skal være en række underholdende indslag fx koncerter, foredrag, fællessang, dans eller lignende.
  • Vi inviterer også kommunale institutioner til at deltage i dagen herunder UngFredensborg, Musikskolen, Fredensborg Arkiverne, Plejecenter Egelunden m.fl. Dertil kommer en række andre mulige samarbejdspartnere. 

Forplejning

  • Vi håber, at flere foreninger/grupper har lyst til at byde ind med madboder/bar. 

Dette er kun en indledende skitse – jeres ideer og forslag modtages meget gerne!

Deltag i planlægningen og/eller på dagen


Hvis et sådant stort heldags arrangement skal lykkes, har vi brug for jer!
Vi efterlyser derfor både foreninger, der vil deltage i den videre planlægning af arrangementet, og derudover håber vi naturligvis på, at rigtig mange af jer kan se idéen i at lave en samlet Foreningernes Dag, hvor vi kan vise, hvem vi er, og hvad vi kan og forhåbentlig tiltrække nye medlemmer og kræfter til foreningerne. 

Vi i aktivitetsudvalget ønsker at få jeres tilkendegivelse af om:
 1. I vil være med i planlæggelsen og alt det praktiske deromkring. 
2. Eller udelukkende deltage på selve dagen, med jeres boder eller aktiviteter mv. 

Vi har behov for jeres svar senest den 17. maj.

Herefter indkalder vi til et informationsmøde for alle interesserede den 3. juni i Egedal Byens Hus.

Skriv til Bente Hovgaard på bho@jbwinston.dk 

Vi håber meget I har lyst til at deltage og glæder os til at høre fra jer alle. 


De bedste hilsner 
Aktivitetsudvalget ved Lisbeth E. Knudsen og Bente Hovgaard

Hold dig opdateret med nyt fra Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Telefontider

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback