Boliger i Fredensborg Kommune
Se de mange tilbud for bolig herunder
Se boligselskaber med udlejningsejendomme i Fredensborg Kommune herunder.
Fredensborg - postnummer 3480
Humlebæk - postnummer 3050
Nivå - postnummer 2990
Kokkedal - postnummer 2980
Her finder du ejendomsmæglere
Hvor skal familien bo?
Hvad er til salg og hvad er ledigt - benyt links herunder.
Du kan opskrive dig til bolig hos boligselskaberne allerede fra du er 15 år. Det er en god idé at opskrive sig så tidligt som muligt, da langt de fleste boligselskaber har lange ventetider.
Du finder link til boligselskaber med boliger i Fredensborg Kommune her på siden.
Du kan kun i meget særlige tilfælde søge kommunes hjælp til en bolig, når du skal flytte hjemmefra.
Kommunen hjælper som udgangspunkt kun, hvis du har et påtrængende boligsocialt behov og står i en situation, du ikke kunne forudset.
Når du er under uddannelse eller optaget på uddannelse, kan du søge om en studiebolig ved at kontakte de enkelte boligselskaber eller Centralindstillingsudvalget (CIU).
Centralindstillingsudvalget administrerer omkring 7.000 ungdomsboliger og er den største centrale enhed for tildeling af boliger/lejligheder til studerende i Hovedstadsområdet og Nordsjælland.
Centralindstillingsudvalget står til din disposition, hvis du har spørgsmål eller mangler hjælp til at finde din fremtidige bolig i Hovedstadsområdet.
Opskrivning sker via studiebolig, hvor du opretter en profil.
Vær opmærksom på, at du kun kan bo i den type boliger, så længe du er under uddannelse. Efter endt uddannelse er du selv ansvarlig for at finde en anden bolig, så du opfordres til at skrive dig op i et eller flere boligselskaber. Du kan opskrive dig allerede fra du er 15 år.
Den primære anvisning af almene lejeboliger i Fredensborg Kommune foregår gennem de almene boligselskaber. Her har man mulighed for at blive skrevet op, når man er fyldt 15 år. Et medlemskab til boligselskabernes venteliste koster typisk 200 kroner om året. Man skal forny sit medlemsbevis en gang årligt. Betaler man ikke ventelistegebyret, slettes man af boligselskabets venteliste.
Det er vigtigt, at være skrevet op i ét eller flere af de almene boligselskaber, også selvom behovet for en bolig ikke er aktuelt på nuværende tidspunkt.
De almene boligselskaber tildeler boliger efter venteliste, set ud fra ansøgerens bolignummer og anciennitet. Hos boligselskaberne har man mulighed for at være hvilende/ passivt medlem. Det vil altså sige, at man godt kan være ansøger dér, selvom man ikke har behov for en bolig her og nu.
Nogle boligselskaber udlejer boliger efter fleksible kriterier, som er udlejning efter andre kriterier end et ventelisteprincip. I Fredensborg Kommune gælder det:
• KAB’s bolig i Nivå (Fredensborg Boligselskab, afd Niverød III og IV)
• Boligkontoret Danmarks boliger i Kokkedal (AB Hørsholm/Kokkedal)
Alle boligselskaber har på deres hjemmesider oversigter, der hedder ”Ledige boliger nu” eller ”Boliger med kort ventetid”.
Du vil her finde boliger, som du enten vil kunne flytte ind i med det samme eller indenfor meget kort tid.
Fredensborg Kommunes mulighed for at formidle boliger er begrænset. Du skal altid først selv forsøge at løse dit boligproblem ved aktivt at søge bolig, og lade dig skrive op til bolig i relevante boligselskaber, boligportaler m.v.
Du kan komme i betragtning til at få anvist en bolig via kommunen, hvis du har et påtrængende boligsocialt behov.
Kommunen foretager en samlet vurdering af dit boligbehov, hvor vi bl.a. ser på
- Om du har et påtrængende boligbehov
- Om du har kunnet forudse dit boligbehov
- Om du har ophold i kommunen, jf. CPR-loven
Ønsker du fortsat, at ansøge kommunen om at komme i betragtning til en akutbolig, så kan du bestille tid til, at Boliganvisningen ringer dig op her
Den kommunale boliganvisning kan ikke opfylde ønsker om bestemte boliger, områder, bebyggelser m.m. Din ansøgning vil som udgangspunkt dække hele Fredensborg Kommune.
Hvis du får et tilbud om bolig, hvortil du enten takker nej uden væsentlig grund eller undlader at svare, vil du blive slettet som akut boligsøgende.
Har du skimmel i din bolig, skal du altid kontakte din udlejer, uanset om der er tale om privat udleje eller et boligselskab. Du har også mulighed for at kontakte kommunens byggesagsbehandlere via din digitale postkasse eller på 72 56 50 00.
På www.skimmel.dk kan du finde gode råd, både om hvordan du undgår og hvordan du fjerner skimmel.
Skimmel i din bolig giver ikke umiddelbart adgang til at søge bolig via Fredensborg Kommune, idet din udlejer er forpligtet til at udbedre problemet. Du opfordres til at skrive dig op i et eller flere boligselskaber, lede på Nettet, i aviser osv.