Rågen er en sort kragefugl på størrelse med en krage. Den gamle fugl har et nøgent parti ved roden af næbbet, som ungfuglen mangler.
Rågen findes over det meste af Danmark med den største bestandstæthed i Østdanmark. Den ses overalt på marker, langs landeveje og i åbne byområder, hvor flokke af råger søger føde. Råger er altædende og æder både insekter, larver og korn.
Rågen er meget social og færdes aldrig alene. Heller ikke i yngletiden, hvor den yngler i kolonier, der kan rumme fra få reder til over hundrede. Uden for yngletiden tilbringes natten på særlige sovepladser, som bruges år efter år.
Råger er meget støjende, og nogen føler sig generet af dem.
Regler
Der er ikke jagttid på råger.
- Råger kan kun bekæmpes/reguleres under særlige omstændigheder fx i forbindelse med gartnerier og frugtplantager.
- Råger kan også efter forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen reguleres i rågekolonier.
- Det er ejeren af det areal hvor rågerne er, der skal søge om tilladelse.
Hvis der er tale om et kommunalt areal kan man kontakte Nordsjællands Park og Vej på giv et tip nspv@nspv.dk . Husk kontaktoplysninger og adresse på hvor rågerne er. Hent app’en til iPhone eller Android i dag!
De lokale jægere har tilbudt at hjælpe private uden beregning.
De kan kontaktes via reguleringskoordinator Jørgen Østergård joergen24@live.dk eller telefon: 29 87 44 96.
Regulering af råger kræver altid tilladelse fra Naturstyrelsen.
Skræmmekampagne
Er I meget generet af råger, så er en rågeskræmmekampagne måske en god ide.
Kampagnen har den effekt at råger i kolonier meget tæt på beboelse ofte flytter kolonien lidt længere væk, således at støjgener mindskes. Det kræver at der gøres en grundig indsats.
Erfaringer fra forsøg i Humlebæk i 2012 viser, at rågeskræmmekampagner ser ud til at have en vis effekt, og kan mindske støjgenerne for nærtboende naboer (3 - 10 meter) til mindre rågekolonier (3- 9 reder) i løvtræer.
Hvis du/I overvejer at iværksætte en rågeskræmmekampagne, så skal I overveje følgende
Hvem
Det kræver en væsentlig og konstant indsats af beboerne nær kolonien, for at det skal lykkes at få rågerne til at flytte kolonien.
Hvornår
Indsatsperioden vil typisk være fra primo februar til medio marts.
Fra første gang rågerne viser sig i kolonien og i hele redebygnings-perioden.
Kampagnen skal slutte inden rågerne starter æglægning.
Indsatsen skal ske hver dag fra før solopgang, så snart fuglene kommer flyvende til kolonien, i løbet af dagen så snart fuglene vender tilbage og skal fortsættes indtil aften, typisk til solnedgangstid.
Hvordan
Indsatsen består i at forstyrret og skræmt fuglene væk, ved at klappe i hænderne, svinge med armene, råbe eller knald fra en hundeproppepistol.
Hvad gøres først
Kontakt allerførst ejeren af arealet, hvor rågekolonien er for en tilladelse.
Deltagerne skal mindst én uge inden kampagnen starter orientere om skræmmekampagnen og dens formål til Naturstyrelsen v. vildtkonsulenten,
Fredensborg kommune, Vand og Natur og Politiet.
Husk også at give nærtboende besked.
Har du spørgsmål om råger og rågeskræmme-kampagnen, så kontakt
Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv, team Vand og Natur - på vandognatur@fredensborg.dk
Ønsker du at få indfanget vilde katte, skal du henvende dig til Kattens Værn, som mod betaling kan stå for indfangningen.
Ved henvendelsen til Kattens Værn skal du bede om en privat rekvisition til indfangning af katte.
Kattens Værn fremsender rekvisitionen til Fredensborg Kommune, som stempler rekvisitionen, således at katten må indfanges.
Dyrenes Beskyttelse tager sig ikke af sager vedrørende katte, hvis dyrene ikke er i nød. Dyrenes Beskyttelse indfanger ikke sunde og raske katte, der er til gene for borgerne.
Dyrenes Beskyttelse hjælper alle herreløse katte i nød. Nødstedte katte omfatter katte der er syge, tilskadekomne, tydeligvis efterladte eller katte som bliver vanrøgtet eller mishandlet.
Ved en konkret dyreværnssag kontakt da Dyrenes Beskyttelse.
Har du problemer med mosegrise, muldvarpe eller lignende, må du selv kontakte et skadedyrsfirma.
Kommunen betaler ikke for bekæmpelse af disse dyr.
Ret henvendelse til et firma, der foretager bekæmpelse af disse skadedyr, hvis generne ikke er til at leve med. Søg på nettet efter skadedyrsbekæmper.
Mink er en invasiv art og meget skadelige for dyr både i naturen og i landbruget.
Så snart du ser en mink skal den anmeldes.
Lokale jægere har tilbudt at hjælpe private uden beregning. De kan kontaktes via reguleringskoordinator Jørgen Østergård joergen24@live.dk eller telefon: 29 87 44 96.
Du kan også kontakte vildtkonsulenten i Naturstyrelsen Nordsjælland.
Flagermusen er fredet og strengt beskyttet.
Du kan se på Naturstyrelsens hjemmeside, hvordan du skal forholde dig.
Du kan også kontakte vildtkonsulenten i Naturstyrelsen Nordsjælland, som kan give vejledning om begrænsning af gener fra dyrene.
Et vigtigt råd er: Lad være med at fodre ræve. De bliver let for "tamme" og dermed til gene.
Den for ræve dødbringende sygdom ”skab” er konstateret i Nordsjælland. Skab viser sig bl.a. ved voldsom kløe og skorpet hud med hårtab. En ræv med skab vil ofte være afkræftet og derfor mindre sky overfor mennesker.
Opdager man en ræv, der er syg af skab og ligger afkræftet hen, kan man kontakte reguleringskoordinator Jørgen Østergård på joergen24@live.dk eller telefon 29 87 44 96.
På grund af smitterisikoen skal man ikke røre ved en ræv, der er død af skab uden at være iført handsker.
Hundeejere skal være ekstra opmærksomme, da sygdommen kan smitte ved nærkontakt mellem hunde og ræve, eller ved at hunde færdes på steder hvor ræve også kommer. Man skal naturligvis søge dyrlæge, hvis man har mistanke om at ens hund er blevet smittet med skab. Behandlingen af sygdommen er yderst effektiv og giver ingen mén.
Har du problemer med bier, hvepse eller andre generende smådyr, må du selv kontakte et skadedyrsfirma.
Kommunen betaler ikke for bekæmpelse af disse dyr.