Skip til hoved indholdet

Skadedyr og vilde katte

Få hjælp og gode råd herunder

Læs mere her

Rågen er en sort kragefugl på størrelse med en krage. Den gamle fugl har et nøgent parti ved roden af næbbet, som ungfuglen mangler.

Rågen findes over det meste af Danmark med den største bestandstæthed i Østdanmark. Den ses overalt på marker, langs landeveje og i åbne byområder, hvor flokke af råger søger føde. Råger er altædende og æder både insekter, larver og korn.

Rågen er meget social og færdes aldrig alene. Heller ikke i yngletiden, hvor den yngler i kolonier, der kan rumme fra få reder til over hundrede. Uden for yngletiden tilbringes natten på særlige sovepladser, som bruges år efter år.

Råger er meget støjende, og nogen føler sig generet af dem.


Der er ikke jagttid på råger.

  • Råger kan kun bekæmpes/reguleres under særlige omstændigheder fx i forbindelse med gartnerier og frugtplantager.
  • Råger kan også efter forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen reguleres i rågekolonier.
  • Det er ejeren af det areal hvor rågerne er, der skal søge om tilladelse.

Hvis der er tale om et kommunalt areal kan man kontakte Nordsjællands Park og Vej på giv et tip  nspv@nspv.dk . 

De lokale jægere har tilbudt at hjælpe private uden beregning.

De kan kontaktes via reguleringskoordinator Jørgen Østergård joergen24@live.dk eller telefon: 29 87 44 96.

Regulering af råger kræver altid tilladelse fra Naturstyrelsen.


 

Ønsker du at få indfanget vilde katte, skal du henvende dig til Kattens Værn, som mod betaling kan stå for indfangningen.
Ved henvendelsen til Kattens Værn skal du bede om en privat rekvisition til indfangning af katte.

Kattens Værn fremsender rekvisitionen til Fredensborg Kommune, som stempler rekvisitionen, således at katten må indfanges.

Dyrenes Beskyttelse hjælper alle herreløse katte i nød. Nødstedte katte omfatter katte der er syge, tilskadekomne, tydeligvis efterladte eller katte som bliver vanrøgtet eller mishandlet.
Ved en konkret dyreværnssag kontakt da Dyrenes Beskyttelse.

Har du problemer med mosegrise, muldvarpe eller lignende, må du selv kontakte et skadedyrsfirma.

Kommunen betaler ikke for bekæmpelse af disse dyr.


Mink er en invasiv art og meget skadelige for dyr både i naturen og i landbruget.
Så snart du ser en mink skal den anmeldes.

Lokale jægere har tilbudt at hjælpe private uden beregning. De kan kontaktes via reguleringskoordinator Jørgen Østergård joergen24@live.dk eller telefon: 29 87 44 96.


Flagermusen er fredet og strengt beskyttet.

Du kan se på Naturstyrelsens hjemmeside, hvordan du skal forholde dig.

Du kan også kontakte vildtkonsulenten i Naturstyrelsen Nordsjælland, som kan give vejledning om begrænsning af gener fra dyrene.

Et vigtigt råd er: Lad være med at fodre ræve. De bliver let for "tamme" og dermed til gene.

Den for ræve dødbringende sygdom ”skab” er konstateret i Nordsjælland. Skab viser sig bl.a. ved voldsom kløe og skorpet hud med hårtab. En ræv med skab vil ofte være afkræftet og derfor mindre sky overfor mennesker.

Opdager man en ræv, der er syg af skab og ligger afkræftet hen, kan man kontakte reguleringskoordinator Jørgen Østergård joergen24@live.dk eller telefon: 29 87 44 96

På grund af smitterisikoen skal man ikke røre ved en ræv, der er død af skab uden at være iført handsker.

Hundeejere skal være ekstra opmærksomme, da sygdommen kan smitte ved nærkontakt mellem hunde og ræve, eller ved at hunde færdes på steder hvor ræve også kommer. Man skal naturligvis søge dyrlæge, hvis man har mistanke om at ens hund er blevet smittet med skab. Behandlingen af sygdommen er yderst effektiv og giver ingen mén.

Har du problemer med bier, hvepse eller andre generende smådyr, må du selv kontakte et skadedyrsfirma.

Kommunen betaler ikke for bekæmpelse af disse dyr.

Hold dig opdateret med nyt fra os

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback