Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Foreninger og fritidsliv Aktiviteter for seniorer

Aktiviteter for seniorer

Kom og vær en del af et fællesskab

Aktiviteter for seniorer er et tilbud til dig, som er pensionist, førtidspensionist eller efterlønsmodtager, og som gerne vil være en del af et fællesskab med andre fx gennem:

  • Socialt samvær
  • Motion og bevægelse
  • Foredrag
  • Kreative værksteder
  • Undervisning i brug af computer og mobiltelefon
  • Udflugter
  • Sang
  • Traditionsrige fester
  • Fællesspisning
  • Og meget andet

Her på siden kan du læse mere om de mange gode aktivitetstilbud og fællesskaber, som du kan blive en del af.
Finder du en aktivitet, som interesserer dig, kan du henvende dig til centret for at aftale nærmere.

På aktivitetscentret er der gode mennesker, som står klar til at byde dig velkommen.  

Vi har aktivitetscentre i Fredensborg, Humlebæk, Kokkedal og Nivå.

Velkommen til dagcenter Lindehuset som er dagcenter for pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere i Fredensborg By.

Åbningstider, adresse og kontakt
Mandag til torsdag kl. 9-16, fredag kl. 9-15
I sommerperioden og mellem jul og nytår er åbningstiderne reducerede. 

Jernbanegade 28 b, 3480 Fredensborg
tlf. 72 56 27 64
lindehuset@fredensborg.dk 

Find os på facebook! Her lægger vi forskellige begivenheder op, når det er relevant. Søg efter ’Dagcenter Lindehuset’.

Aktiviteter i Lindehuset
Centret tilbyder et væld af aktiviteter og arrangementer – du kan f.eks. komme til fællessang, slægtsforskning, herrepassiar, erindringscafé, billard, dart, forskellige gymnastikhold og yoga, IT-hjælp og sprogundervisning eller være med i kunstmalergruppen, det kreative værksted eller danse lanciers. 
Og så er der spændende foredrag, besøg af sognepræsten, hjælp til høreapparater, banko, forskellige spisefællesskaber som smørrebrødsfrokost, grill, aftensmad, fredagsbar og påske- og julefrokoster. Et par gange om året tager på udflugt – f.eks. til Dyrehavsbakken, Bjørn Wiinblads Hus, sandskulpturfestival i Hundested og Arbejdermuseet. Vi afholder også forskellige årstidsbestemte arrangementer som forårsfernisering, efterårsfest og julemarked.

Du kan altid komme ind og hente vores nyeste kvartalsprogram – eller se det lige her:
Lindehuset-program-april-maj-juni-2024.pdf


Caféen
I caféen har du mulighed for at spise et måltid i hyggeligt selskab med andre. Omkring kl. 12 spiser vi frokost, og eftermiddagskage sælges fra ca. kl. 13:30. I hele caféens åbningstid (10-15:30/14:30) sælges kaffe, sodavand, frugt og ostemadder. På tirsdage og torsdage sælges smørrebrød fra kl. 12. Vin og øl sælges fra kl. 11:30.

  • Mandag, onsdag og fredag tilbydes ostemadder på lyst og mørkt brød
  • Tirsdag tilbyder vi smørrebrød – først til mølle
  • Torsdag tilbyder vi varm mad og smørrebrød (varm mad bestilles senest tirsdag kl. 12, smørrebrød sælges som først til mølle!)


En gang om måneden har vi aftenåbent, hvor vi spiser aftensmad sammen. Det kræver tilmelding hvis ikke du har din egen mad med. 

Frivillige
Lindehuset er båret af frivillige kræfter – alt fra caféarbejde til undervisning og organisering af aktiviteter. Vi har også et stærkt brugerråd, som varetager brugernes interesser og samarbejde med personalet. Er du interesseret i at være frivillig i Lindehuset, så kom og tal med os.

Husmøde
Den første tirsdag i måneden kl. 12:30 afholdes husmøde i salen, hvor alle brugere opfordres til at høre om Lindehusets aktiviteter og planer for den kommende periode, og komme med forslag til hvad der skal ske i og med huset. 

Introduktion og velkomst til nye brugere
I Lindehuset arbejder vi aktivt for at gøre introduktionen af nye brugere bedst mulig, så du hurtigt bliver en del af fællesskabet og får gode relationer. Du er til hver en tid velkommen til at komme ind i Lindehuset og få en rundvisning og introduktion af personale eller frivillige – eller komme til det skemalagte ’Introduktion og velkomst til Lindehuset for nye brugere’ som finder sted den sidste tirsdag i måneden kl. 10:30. 

Lindehusets værdier
I Lindehuset er vi alle ligeværdige.
Alle bidrager til fællesskabet ud fra de forudsætninger vi hver især har. Vi forventer, at alle, der kommer i Lindehuset, efterlever vores værdier.

  • Vi møder hinanden med åbenhed, ærlighed og gensidig forståelse for hinandens personlighed og livssituation.
  • Vi skaber et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor vi rummer og anerkender hinandens forskelligheder. Ingen er ens – men alle er lige.
  • Omgangstonen ansatte, frivillige og brugere imellem er anerkendende og respektfuld.
  • Frivillige og ansatte repræsenterer Lindehuset på en værdig og loyal måde, samt overholder den tavshedspligt vi er pålagt.


Nærvær er forudsætningen for at efterleve og viderebringe Lindehusets værdier.

Transport
Hvis du har udfordringer med at transportere dig til centret, kan vi hjælpe dig med at arrangere kørsel med Flextrafik. Vi kan ikke hente dig, da du ikke skal visiteres til dagcenteret. 

 

 Et aktivt fællesskab for kommunens pensionister / førtidspensionister / efterlønsmodtagere.

Åben hverdage fra kl. 9-15.


Her har du mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter af kreativ eller kulturel art, og sidst men ikke mindst muligheden for samvær i en hyggelig og glad atmosfære. De forskellige aktiviteter tager udgangspunkt i pensionisternes ønsker og stedets muligheder. Har du en idé til en aktivitet, som du gerne vil i gang med, så hjælper vi gerne på vej.

Udover de mange aktiviteter og ture ud af huset, foregår der også forskellige særarrangementer i årets løb.

I Aktivitetscentret betaler du kun for dit forbrug, hvad enten det nu er kaffe, kage eller materialer.

I Egelundens cafè kan du købe frokost, varm mad eller blande dig en dejlig sund salat.

Har du fysiske/ psykiske funktionsnedsættelser, der betyder, at du skal have hjælp til at være i Aktivitetscentret, så skal du visiteres som daghjemsgæst. Nærmere oplysning herom kan du få i Aktivitetscentret.

Hvis du ikke selv kan komme til Aktivitetscentret, kan du blive visiteret til kørsel med centrets bus. Henvendelse herom til Aktivitetscentret.

Vi glæder os til at møde dig.

Andre aktiviteter for voksne

Hold dig opdateret med nyt fra Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Telefontider

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback