Valgdag

Den 1. juni 2022 skal du stemme ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Folkeafstemningen afvikles onsdag den 1. juni 2022
På valgdagen kan du stemme fra kl. 08:00-20:00 

Hvem kan stemme

For at kunne stemme til en national folkeafstemning skal man have valgret til Folketinget og være optaget på valglisten.  For at have valgret til Folketinget (og dermed også til nationale folkeafstemninger) skal man på afstemningsdagen

  • have dansk indfødsret (statsborgerskab)
  • være fyldt 18 år
  • have fast bopæl i riget
  • ikke være umyndig  

Personer, der har dansk indfødsret, og som midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, kan under visse betingelser bevare valgretten til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne og i Grønland.

 

Seneste folkeafstemning blev afholdt den 3. december 2015 og var om retsforbeholdet.

Folketinget om retsforbeholdet

Folketingets hjemmeside kan du finde mere information om hvad retsforbeholdet indebærer. 

Om folkeafstemninger

I Danmark findes der både bindende og vejledende folkeafstemninger

Folkeafstemninger

En folkeafstemning er en afstemning blandt alle danske vælgere om en bestemt sag. For at kunne stemme til en folkeafstemning skal man have valgret til folketingsvalg. Det vil blandt andet sige, at man skal være dansk statsborger og være fyldt 18 år. Folkeafstemninger kan være enten bindende eller vejledende.

En bindende afstemning betyder, at Folketinget er bundet af det resultat, som kommer af afstemningen.

Er afstemningen vejledende, kan Folketinget selv vælge, om det vil følge afstemningens resultat.

Bindende folkeafstemninger

Ifølge grundloven skal der afholdes en bindende folkeafstemning i følgende situationer:

  • ved afgivelse af suverænitet
  • ved indgåelse af visse internationale traktater
  • ved ændring af grundloven
  • ved ændring af valgretsalderen
  • ved lovforslag, som mindst 1/3 af Folketingets medlemmer - svarende til 60 medlemmer - ønsker sendt til folkeafstemning.

I disse situationer skal Folketinget følge afstemningens resultat.

Vejledende folkeafstemninger

Ud over de situationer, hvor grundloven fastsætter, at der skal holdes folkeafstemninger, kan Folketinget til enhver tid vælge at udskrive en vejledende folkeafstemning. Resultatet af sådan en afstemning er ikke bindende, og Folketinget behøver derfor ikke at følge befolkningens ønske.

Der har i Danmark kun været én vejledende folkeafstemning, og det var i forbindelse med EF-pakken i 1986.

Folkeafstemning den 1. juni 2022

Den 1. juni 2022 bliver der afholdt folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Folkeafstemninger i regioner og kommuner

Ud over de landsdækkende folkeafstemninger kan også kommuner og regioner beslutte at holde både vejledende og bindende lokale folkeafstemninger. Denne mulighed benyttede flere kommuner sig fx af i forbindelse med strukturreformen.

Hvis du vil klage

Enhver kan klage over en afholdt folkeafstemning, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmerne ikke er foregået korrekt. Hvis du ønsker at klage, skal dette ske til Folketinget senest en uge efter afstemningen. Klagen skal dog sendes til indenrigs- og boligministeren.

Ønsker man at klage over folkeafstemningen den 1. juni 2022, skal klagen være modtaget i Indenrigs- og Boligministeriet senest onsdag den 8. juni 2022.

Lovgivning

Reglerne om, hvornår der kan eller skal afholdes en bindende folkeafstemning, findes i følgende bestemmelser i grundloven:

§ 20 - afgivelse af suverænitet

§ 42, stk. 6 - indgåelse af visse internationale traktater

§ 88 - ændring af grundloven

§ 29 - ændring af valgretsalderen

§ 42 - lovforslag som mindst 1/3 af Folketingets medlemmer - svarende til 60 medlemmer - ønsker sendt til folkeafstemning.