---
title: "Kommissorium for Fredensborg Kommunes Kunstråd"
date: "2026-03-24"
created: "2026-03-24"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Politik og indflydelse](https://fredensborg.dk/politik-og-indflydelse)

                    [Råd og nævn](https://fredensborg.dk/politik-og-indflydelse/raad-og-naevn)

                [Kommissorium for Fredensborg Kommunes Kunstråd](https://fredensborg.dk/politik-og-indflydelse/raad-og-naevn/kommissorium-for-fredensborg-kommunes-kunstraad)

# Kommissorium for Fredensborg Kommunes Kunstråd

Den tidligere Fredensborg Kommunes Kunstfond blev nedlagt i forbindelse med kommunalvalget i 2017, og Kunstfondens kompetencer blev i samme omgang en del af Kulturudvalgets opgaveportefølje.

 Det fremgår derfor af Styrelsesvedtægt for Fredensborg Kommune for byrådsperioden 2022 – 2025, at det er Kulturudvalget, der har ansvaret for Kunstfondens opgaver samt kunst i byrummet.

 Byrådet har besluttet, at der nedsættes et Kunstråd, som skal være rådgivende for Kulturudvalg og Byråd i forbindelse med de kunst- og udsmykningsprojekter, der opstår som resultat af Byrådets beslutning om at afsætte 1 % af byggesummen ved anlægs- og byggeprojekter på over 5 mio. kr. til kunst og udsmykning. Kunstrådet er derudover ansvarligt for indkøb af kunst til det offentlige rum.

##  Formål og opgave

 Kunstrådet har til formål at rådgive Kulturudvalget og Byrådet i forbindelse med de kunst- og udsmykningsprojekter, der opstår som resultat af Byrådets beslutning om at afsætte 1 % af byggesummen ved anlægs- og byggeprojekter på over 5 mio.kr. til kunst og udsmykning. Kunstrådet er ansvarligt for indkøb af kunst til det offentlige rum.

Til dette afsættes der årligt 51.000 kr. i Kunstpuljen, som Kunstrådet dermed disponerer over.

Kunstrådet er rådgivende over for Kulturudvalget i forbindelse med øvrige spørgsmål vedr. placering og indkøb af kunst.

## Medlemmer

Kunstrådet består af følgende 10 medlemmer:

- Formanden for Kulturudvalget (født formand for Kunstrådet)
- Formanden for Plan-, Teknik- og Klimaudvalget
- Et medlem af Kulturudvalget udpeget af Kulturudvalget
- En særligt kunstkyndig udpeget af Nivaagaards Malerisamling
- En særligt kunstkyndig udpeget af Louisiana – Museum for Moderne Kunst
- To professionelle billedkunstnere bosiddende i Fredensborg Kommune udpeget af Kulturudvalget efter indstilling fra administrationen
- Et medlem fra erhvervsrådet
- Et medlem fra Kulturelt Samråd
- Centerchefen for Kultur, Fritid og Sundhed
- Formanden for Kulturudvalget er født formand for Kunstrådet.
- Næstformanden vælges mellem en af de fire kunstprofessionelle medlemmer, dvs. enten en af de to særligt kunstkyndige eller en af de to professionelle billedkunstnere.

##  Forretningsorden

Kunstrådet sekretariatsbetjenes af Center for Kultur, Fritid og Sundhed og mødes ordinært 2 gange årligt. Herudover kan der arrangeres særlige besigtigelses- og inspirationsture samt indkaldes til ekstraordinære møder, hvis det er nødvendigt.
