---
title: "svar"
date: "2024-10-30"
created: "2022-11-17"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Politik og indflydelse](https://fredensborg.dk/politik-og-indflydelse)

                    [Høringer og afgørelser](https://fredensborg.dk/politik-og-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser)

                [svar](https://fredensborg.dk/politik-og-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/svar)

# Forslag til lokalplan K111 Boligområde Ullerødgaard og Kommuneplantillæg 12

## Kommune- og lokalplan

            https://fredensborg.dk/h-ringsportal/horing?hid=b58dbc07-2907-4c13-86c6-ef3977226ef2

### Høringssvar til forslag om Lokalplan K111 – Ullerødgård og Kommuneplantillæg 12 Vedrørende: Offentlig høring af forslag til lokalplan K111 og tilhørende kommuneplantillæg

Høringssvar til forslag om Lokalplan K111 – Ullerødgård og Kommuneplantillæg 12
Vedrørende: Offentlig høring af forslag til lokalplan K111 og tilhørende kommuneplantillæg

Afgivet af: G/F Ullerødgård Nord

1. Indledning
Grundejerforeningen Ullerødgård Nord vil hermed gerne give vores høringssvar til lokalplan K111 og det tilhørende kommuneplantillæg.
Vi anerkender behovet for at udvikle området og finder planens overordnede struktur forståelig. Vi havde dog foretrukket, at den eksisterende lokalplan blev fastholdt.
Planen foreslår opførelse af 9 nye parcelhuse med udkørsel til 400-vejen. Det kan vi acceptere, men vi har en væsentlig bekymring vedrørende parkering.

2. Manglende gæsteparkering
Lokalplansforslaget stiller alene krav om to parkeringspladser pr. bolig – på egen grund. Der er ikke planlagt arealer til gæsteparkering. Det vurderer vi som utilstrækkeligt.
Vores bekymring er, at gæster vil parkere langs rabatterne på 400-vejen eller på de nærliggende veje i Hjortevænget, hvilket vil skabe trafikale gener og forringe forholdene for både beboere og trafikanter.

3. Eksisterende parkeringspraksis og deklaration
I Ullerødgård Nord er der etableret 54 fælles parkeringspladser til 53 boliger, hvilket sikrer, at gæsteparkering foregår hensigtsmæssigt på fællesarealer.
Den tinglyste udstykningsdeklaration for Ullerødgård Nord, indført i dagbogen for retten i Hørsholm den 29.07.1974 (§2.7) – og som blev underskrevet af kommunen den 31.05.1974 – fastslår:
»Parkering uden for parcellerne skal ske på de hertil indrettede parkeringsarealer.«
Denne bestemmelse gælder fortsat, og bør respekteres i lokalplanen, så der i Grundejerforeningen Ullerødgård Nords område ikke vil blive parkeret uden for de hertil indrettede parkeringsarealer. De nuværende parkeringsarealer dækker stort set vores eget behov men er uden reservekapacitet.
De ca. fire gæsteparkeringspladser, der foreslås etableret ved 400-vejen, vurderes ikke at være tilstrækkelige.

4. Forslag til løsning
Vi foreslår, at lokalplanen justeres, så der etableres gæsteparkering inden for lokalplanområdet. Det kan for eksempel ske ved at:
Gøre den planlagte ringvej bredere, så der kan parkeres langs kørebanekanten.
Anvende én af de planlagte parceller til gæsteparkering.
Inddrage kommunens grund mellem Lågegyde og lokalplanområdet til formålet.

5. Afslutning
Vi forventer at Fredensborg Kommune vil ændre lokalplanen, så der reserveres tilstrækkelige gæsteparkeringspladser til de ni nye boliger. Det vil forebygge fremtidige parkeringsproblemer og forhindre, at der sker uhensigtsmæssig parkering på omkringliggende boligveje, herunder langs 400-vejen

                            Start

                            04.06.2025

                                Slut

                                30.07.2025

                            Høring id

                            22/18312

                            Kategori

                            Kommune- og lokalplan

                            Område

                            Kokkedal

### Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                            [Tilmeld](https://fredensborg.dk/h-ringsportal/abonner)
