Skip til hoved indholdet Kontakt
    Hjem Politik og indflydelse Høringer og afgørelser Detaljer

Afgørelser

Miljøgodkendelse og miljøvurdering af terrænregulering ved Kongevejen 57 i Fredensborg

Natur og klima Tilbage
Tilbage

Fredensborg Kommune meddeler miljøgodkendelse til terrænregulering på matr.nr. 5a Lønholt By, Grønholt (ved Kongevejen 57, 3480 Fredensborg).

Fredensborg Kommune har desuden på baggrund af en VVM-screening vurderet, at terrænreguleringen ikke vil påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er omfattet af bestemmelserne om miljøvurdering.

Klagevejledning
Miljøgodkendelsen
I medfør af Miljøbeskyttelseslovens § 91 kan afgørelsen om miljøgodkendelse påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageberettigede er afgørelsens adressat, enhver der har individuel interesse i sagens udfald samt de i miljøbeskyttelseslovens §§ 98-100 nævnte klageberettigede interesseorganisationer i det omfang de er klageberettigede i den konkrete sag.

Miljøvurdering
Afgørelsen om, at terrænreguleringen ikke skal miljøvurderes, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet jf. Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Der kan udelukkende klages over retlige forhold. Klageberettigede er afgørelsens adressat, miljøministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Klagefristen er inden fire uger fra den dag, afgørelserne er meddelt og offentliggjort på kommunens hjemmeside www.fredensborg.dk. Det vil sige senest d. 11. december 2025.

Du klager via Klageportalen, som du finder via www.naevneneshus.dk, www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på Klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Fredensborg Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Fredensborg Kommune. Hvis Fredensborg Kommune fastholder afgørelsen, sender Fredensborg Kommune klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget på www.naevneneshus.dk.

Domstolsprøvelse
Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen.

Informationer

    Start 13.11.2025 Slut 11.12.2025 Kategori Natur og klima Område Fredensborg

Dokumentation & Tilladelser

Links

Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

Tilmeld
Feedback

Hold dig opdateret med nyt fra os

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Se hvordan du kontakter os

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback