Mød Stefan - digitaliseringskonsulent
Hvad
gør Fredensborg Kommune til en god arbejdsplads?
For mig er Fredensborg Kommune en rigtig god arbejdsplads, fordi der er gode
muligheder for at udvikle sig fagligt og få spændende opgaver. Den direkte
dialog med fagområderne sikrer en effektiv proces og giver et godt samarbejde.
Hvordan ser en typisk arbejdsuge ud for dig?
Min arbejdsuge er ofte uforudsigelig, fordi vores team håndterer mange forskelligartede opgaver, der kræver, at vi både er fleksible og omstillingsparate. Vi skal hele tiden holde bolden i spil for at få opgaverne sikkert i mål. En typisk uge byder derfor på en dynamisk blanding af møder, planlægning, opfølgning og eksekvering.
Hvad er det bedste ved dit arbejde?
Det bedste ved mit arbejde er, at jeg hele tiden får mulighed for at udvikle mig fagligt, samtidig med at jeg opbygger stærke relationer – både i mit eget team og på tværs af hele organisationen. Det gør, at jeg føler mig motiveret og værdsat i min hverdag.
Jeg nyder at samarbejde på tværs af organisationen, sikre fremdrift og finde løsninger, der skaber værdi for både mine kollegaer og borgerne i Fredensborg Kommune.’