---
title: "Lægdommere"
description: "Ansøg fra 1. november 2026 til 15. december 2026."
date: "2026-09-28"
created: "2026-09-28"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Kommunen](https://fredensborg.dk/kommunen)

                [Lægdommere](https://fredensborg.dk/kommunen/laegdommere-2)

# Lægdommere

Hvert fjerde år indstiller Grundlisteudvalget i Fredensborg Kommune lægdommere til Landsretten og Byretten.
Det sker ved, at udvalget udarbejder en grundliste, hvorfra Østre Landsret ved lodtrækning udtrækker lægdommere for de kommende fire år. Næste periode vil være 1. januar 2028 – 31. december 2031.

Grundlisteudvalget har på et møde besluttet at udtage personerne til grundlisten via annoncering.
Ansøgning skal sendes via en elektronisk ansøgningsblanket, som vil være tilgængelig på kommunens hjemmeside fra **1. november 2026 – 15. december 2026**.

Der skal udtages ca. 140 personer.
 Personerne på grundlisten skal være egnede til at virke som lægdommere, og de skal udgøre et alsidigt og repræsentativt udsnit af befolkningen i kommunen. Det tilstræbes, at de personer, der udtages, udgør en repræsentation af aldersgrupperne 18-30 år, 31-50 år og 51-80 år, af mænd og kvinder, og af indvandrere og efterkommere svarende til deres andel af befolkningen i kommunen.
