Lægdommere
Hvert fjerde år indstiller Grundlisteudvalget i Fredensborg Kommune lægdommere til Landsretten og Byretten. Det sker ved, at udvalget udarbejder en grundliste, hvorfra Østre Landsret ved lodtrækning udtrækker lægdommere for de kommende fire år.
Næste periode vil være 1. januar 2028 – 31. december 2031.
Fristen for at sende grundlisten til Østre Landsret vil være 1. april 2027.
Grundlisteudvalgene afgør selv, hvordan personerne til grundlisten udtages, og hvordan det sikres, at de udtagne er egnede og udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i kommunen. Dette kan ske via annoncering, ved at benytte tidligere grundlister eller ved forholdstalsvalg.
Grundlisteudvalget mødes første gang efter sommerferien 2026 og beslutter her, hvordan personerne til grundlisten skal udtages. Såfremt udvalget beslutter, at det skal ske via annoncering, vil det bl.a. blive annonceret her på siden - og sendt et nyhedsbrev ud om det.