Det skal være let for dig at komme i kontakt med os

Du kan ringe til os på vores hovednummer tlf. 72 56 50 00.

Når du ringer til hovednummeret vil dit opkald vil blive modtaget i Kontaktcentret.
Kontaktcentret vil besvare dit opkald vedrørende generelle henvendelser.
Drejer din henvendelse om spørgsmål til en igangværende sag eller mere specifikke henvendelser, vil Kontaktcentret oftest viderestille din henvendelse til det pågældende område, som vil afklare dit spørgsmål eller hjælpe dig på vej.

Vi arbejder med et mål om, at minimum 80% af opkald til Kontaktcentret besvares inden for ét minut. Der vil dog i perioder med spidsbelastning være længere ventetid.

Vores telefontid er:
Mandag 8.30 - 17.30
Tirsdag - Torsdag 8.30 - 13.00
Fredag 8.30 - 12.00

Borgerservice på Fredensborg Rådhus

Telefon 72 56 50 00 - ring og få hjælp.

Husk du skal bestille tid til Borgerservice. 

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Den Digitale Hotline

Har du uden for den normale åbningstid brug for generel information eller hjælp til selvbetjeningsblanketter mv., kan du kontakte den Digitale Hotline på 70 20 00 00.

Den Digitale Hotline har følgende åbningstider:
Mandag - Torsdag 8.00 - 20.00
Fredag 8.00 - 16.00
Søndag 16.00 - 20.00

Vi lægger vi vægt på, at du oplever en god telefonservice, hvilket betyder, at alle telefonopkald skal besvares hurtigst muligt. For os er god telefonservice:

  • At der altid er en der tager telefonen når du ringer, inden for åbningstiden eller du får mulighed for at lægge en besked, som vi vender tilbage på senest næste hverdag  
  • At vi altid præsenterer os med at navn og den afdeling vi arbejder for.

EAN-nummer til kommunen 

Alle fakturaer til det offentlige skal sendes elektronisk i formatet OIOUBL med angivelse af et såkaldt EAN-nummer.
Et EAN-nummer består af 13 cifre og er en elektronisk postadresse - ligesom en adresse på et brev viser EAN-nummeret, hvor det elektroniske postvæsen skal sende regningen til.

Ansatte ved offentlige institutioner skal altid opgive EAN-nummeret, når de afgiver bestillinger og leverandøren skal altid skrive EAN-nummeret på fakturaen.

Fredensborg Kommunes forskellige afdelinger og institutioner har hver deres EAN-nummer.

 

Virk.dk kan du gratis oprette og sende en faktura eller kreditnota til en myndighed eller offentlig institution via Fakturablanketten.

NemHandel.dk kan du downloade NemHandelsprogrammet, hvis du allerede har et økonomisystem.