Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Digital hjælper giver færre fald og mere tid til kvalitet på plejehjem

På plejehjemmet Skovgården i Humlebæk har man i efteråret testet en ny velfærdsteknologi, Teton One, som er et monitoreringssystem, der registrerer beboernes bevægelser.

Teton One har særligt vist sig at være effektivt til at forebygge, at beboerne falder i deres boliger. Derudover sparer teknologien medarbejderne for en masse unødvendige - og ofte forstyrrende - kig (tilsyn) til beboerne døgnet rundt. Den tid kan i stedet blandt andet bruges til mere sammenhængende tid med beboerne.

Helt konkret er Teton One baseret på en sensor i beboernes hjem, der registrerer og meddeler større bevægelser til medarbejderne via en app – fx hvis beboeren sætter sig op i sengen for at stå op. Alle meddelelser bliver slettet efter kort tid – undtagen hvis beboeren falder. I så fald gemmes forløbet som en anonymiseret videosekvens, så medarbejderne kan se faldet og vurdere, hvor alvorligt det er. Samtidig lærer medarbejderne meget om borgerne, og den læring kan så bruges til at forebygge nye fald. Og det virker: På Skovgården er der nu 47 pct. færre fald pr. dag end førhen.

Læs hele pressemeddelelsen og evalueringsrapport her


Hold dig opdateret med nyt fra os

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Alle EAN-oplysninger

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback