Læs mere om, hvordan din virksomhed kan hjælpe ukrainere med at komme i job.
Du kan også finde informationer om, hvordan din virksomhed kan blive påvirket af krigen i Ukraine

 

Kan din virksomhed tilbyde job til ukrainske flygtninge?

De første ukrainske flygtninge er kommet til Fredensborg Kommune, og vores administration arbejder på højtryk for at sikre dem bolig, børnepasning, skole osv.

Det er vores indtryk, at ukrainerne generelt ønsker at komme i arbejde hurtigst muligt, og det vil vi som kommune naturligvis gerne hjælpe dem med.

Derfor håber vi, at I - som lokal virksomhed - er interesserede i at ansætte vores nye medborgere.

I så fald vil vi opfordre jer til at kontakte kommunens virksomhedsservice på tlf. 41 90 64 91.

I kan også anvende kommunens jobbørs, som findes herunder.

En tredje mulighed er, at I selv annoncerer efter ukrainsk arbejdskraft på Jobindex eller Jobnet. I så fald skal der i annonceteksten stå #JobsForUkraine. Tagget gør det muligt for ukrainere og virksomheder at finde hinanden.

Der er vores håb, at vi ved fælles hjælp kan løse denne meget krævende situation. Derfor håber vi også, at I vil kontakte os, hvis I har spørgsmål.

Hurtig hjælp til arbejdsmarkedet

For at kunne agere hurtigt, hører vi meget gerne fra virksomheder, der er klar med job til ukrainske flygtninge. 

Vi har erfaringer med, at ukrainere, som kommer til Danmark taler fx. engelsk eller tysk.

Fredensborg Kommune har stor og god erfaring med at samarbejde med erhvervslivet om at hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Skriv til os på ukraine@fredensborg.dk

Vi er i dialog med sprogskolen om, hvordan vi hurtigst muligt, kan få sat gang i dansk sprogundervisning.

Uddannelses- og Forskningsministeriet hjælpe til job og uddannelse

Ukrainske flygtninge, som kommer til Danmark, skal have mulighed for at komme godt og hurtigt ud på det danske arbejdsmarked eller i gang med en uddannelse.