---
title: "Kogeanbefaling på Brønsholmvej og Vibe Allé i Kokkedal"
description: "Coliforme bakterier er fundet"
date: "2026-09-23"
created: "2026-09-23"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Kommunen](https://fredensborg.dk/kommunen)

                    [Borgerinformation](https://fredensborg.dk/kommunen/borgerinformation)

                    [Nyheder](https://fredensborg.dk/kommunen/borgerinformation/nyheder)

                [Kogeanbefaling på Brønsholmvej og Vibe Allé i Kokkedal](https://fredensborg.dk/kommunen/borgerinformation/nyheder/kogeanbefaling-paa-broensholmvej-og-vibe-all-i-kokkedal)

# Kogeanbefaling på Brønsholmvej og Vibe Allé i Kokkedal

Vi har konstateret coliforme bakterier i en lille del af Kokkedal.

Mængden af coliforme bakterier er begrænset, men bor du i det berørte område anbefales du at koge vandet, før du drikker det eller bruger det til madlavning. To minutters kogning vil dræbe bakterierne i vandet. Ved brug af elkedel eller gryde gives en portion vand 2 opkog med 2 til 5 minutters mellemrum. Kaffe- og the maskiner kan ikke opnå en temperatur på de nødvendige 100 grader i 2 minutter.

Alle berørte husstande har modtaget en besked på SMS eller i e-Boks. Hvis du ikke har modtaget besked kan du kontakte Fredensborg Forsyning og blive tilmeldt deres SMS-service eller du kan tilmelde dig på deres hjemmeside.

Vandet bør koges, indtil nye prøver viser, at forureningen er ophørt.

Du kan finde yderligere oplysninger på [Fredensborg Forsynings hjemmeside](https://fredensborgforsyning.dk/driftstatus/kogeanbefaling-paa-broensholmvej-vibe-alle-kokkedal "Fredensborg Forsynings hjemmeside")
