---
title: "Inspirationsdag om velfærdsteknologi i Humlebæk Dagcenter"
description: "Kom og bliv inspireret til en nemmere og tryggere hverdag"
date: "2025-09-12"
created: "2025-09-11"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Kommunen](https://fredensborg.dk/kommunen)

                    [Borgerinformation](https://fredensborg.dk/kommunen/borgerinformation)

                    [Nyheder](https://fredensborg.dk/kommunen/borgerinformation/nyheder)

                [Inspirationsdag om velfærdsteknologi i Humlebæk Dagcenter](https://fredensborg.dk/kommunen/borgerinformation/nyheder/inspirationsdag-om-velfaerdsteknologi-i-humlebaek-dagcenter)

# Inspirationsdag om velfærdsteknologi i Humlebæk Dagcenter

## Bliv inspireret til en nemmere og tryggere
hverdag

Tirsdag den 30. september kl. 10.30–12 inviterer
Ældre og Forebyggelse til inspirationsdag om
velfærdsteknologi i **** Humlebæk Dagcenter, Ida Tesdorpfsvej 2, 3050 Humlebæk**,** hvor du kan opleve forskellige
velfærdsteknologiske løsninger, der kan gøre hverdagen lettere – både i hjemmet
og i hverdagsrutinerne.

Ved arrangementet opstilles stande, hvor du frit kan gå
rundt i dit eget tempo og få information, stille spørgsmål og se teknologierne
i brug.

På dagen kan du blandt andet:

- Se en robotstøvsuger i aktion og
høre, hvordan den kan hjælpe med rengøringen derhjemme.
- Få en introduktion til Helpii –
et online univers med kurser, der hjælper dig med ny viden og eksperters gode
råd og anbefalinger til, hvordan du kan holde dig sund og klarer aktiviteter i
hverdagen.
- Høre om fordelene ved dosispakket
medicin – en løsning, der gør det lettere at tage den rigtige medicin på
det rigtige tidspunkt.
- Udforske andre spændende teknologier,
der understøtter et selvstændigt og trygt liv.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.

Vi glæder os til at se dig

## Næste gang

Arrangementet afholdes én gang om måneden fra 10.30-12 – skiftevis på Humlebæk Dagcenter og Lindehuset i Fredensborg.

 Næstkommende arrangement afholdes i Lindehuset den 30. oktober.
Spørg medarbejderne i dit dagcenter for mere information.
