---
title: "Erhvervsprisen gik til REMA 1000 i Fredensborg"
description: "Kristian Lindberg Sørensen fik lærlingeprisen"
date: "2026-10-29"
created: "2026-10-29"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Kommunen](https://fredensborg.dk/kommunen)

                    [Borgerinformation](https://fredensborg.dk/kommunen/borgerinformation)

                    [Nyheder](https://fredensborg.dk/kommunen/borgerinformation/nyheder)

                [Erhvervsprisen gik til REMA 1000 i Fredensborg](https://fredensborg.dk/kommunen/borgerinformation/nyheder/erhvervsprisen-gik-til-rema-1000-i-fredensborg)

# Erhvervsprisen gik til REMA 1000 i Fredensborg

        ![](https://fredensborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/9cd0ee5a-c560-47dd-8a0d-ea9ad9c3ea0a?width=800)

## Erhvervsprisen 2026 gik til REMA 1000 i Fredensborg

Carsten Friborg og REMA 1000 i Fredensborg hædres for at tage del i byen og skabe fælleskaber.

Erhvervsprisen blev uddelt på rådhuset i Kokkedal den 27. oktober ved Årets Erhvervskonference.

I begrundelsen for prisen står ét ord centralt: fællesskab. Det gælder både på arbejdspladsen, i samarbejdet med foreningslivet og i engagementet i Fredensborg by.

På billedet ses Carsten Friborg og hans hustru Patricia Vindal (nummer 4 og 5 fra venstre), sammen med medarbejdere fra REMA 1000, samt udvalgsformand Jesper Tvilde og borgmester Thomas Lykke Pedersen

### Årets Lærling-/elevpris gik til Kristian Lindberg Sørensen fra Kathøj Kloakservice

Formanden for kommunens Erhvervsråd, John Hemming, fremhævede ved uddelingen flere gode egenskaber hos prismodtageren:

”Kristian Lindberg Sørensen er selvstændig, opfindsom og bidrager aktivt til det kollegiale fællesskab. Han er derudover en dygtig lærling, der tager ansvar for sit arbejde og er god til at finde løsninger – så han er en helt oplagt modtager af dette års pris”.

 ”Jeg er rigtig glad for prisen og den anerkendelse, der følger med. Det betyder meget at være et sted, hvor jeg får ansvar og mulighed for at udvikle mig fagligt, og hvor vi samtidig har et godt fællesskab mellem kollegerne,” siger Kristian Lindberg Sørensen.

![](https://fredensborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/6edb93ce-f08a-450e-9f17-3d10ba8ca96a?width=800)

Fra venstre ses John Hemming, udvalgsformand Jesper Tvilde, Tonny Nielsen (medejer af Kathøj Kloakservice), Kristian Lindberg Sørensen og borgmester Thomas Lykke Pedersen.
