Ny, ambitiøs klimaplan

Fredensborg Byråd har i september 2022 vedtaget en ny klimaplan for Fredensborg Kommune som geografisk område.
Planen viser, hvordan kommunen opfylder Parisaftalens målsætninger, bliver klimaneutral senest i 2040 og løbende tilpasser sig klimaforandringerne.

Klimaplanen er udviklet med udgangspunkt i forslag fra borgere, virksomheder, organisationer, samarbejdspartnere, kommuner og kommunens medarbejdere. Forslagene blev blandt andet indsamlet i forbindelse med den lokale klimakonference, der blev afholdt i august 2021.

DK2020-projektet

Klimaplanen bærer et DK2020-stempel på forsiden. Det skyldes, at CONCITO og det internationale bynetværk C40 har godkendt, at klimaplanen lever op til den ambitiøse, internationale standard for klimaplanlægning Climate Action Planning Framework.

Fredensborg Kommune har deltaget i projektet ”DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark” siden november 2020.
Det har givet en unik mulighed for at samarbejde med CONCITO, C40, kommuner, regioner, KL og vidensinstitutioner om klimaindsatsen.
 

67 konkrete klimatiltag

Klimaplanen giver et samlet overblik over kommunens klimamål og -indsatser.
Den beskriver 8 indsatsområder og 67 konkrete klimatiltag, som kommunen arbejder med. Der vil løbende blive gjort status på gennemførslen af initiativerne, og kommunens hjemmeside vil blive udvidet med mere information herom.

De otte indsatsområder er:

  1. Transport
  2. Varme
  3. Elektricitet
  4. Natur og landbrug
  5. Nye vejrforhold
  6. Forbrug og ressourcer
  7. Byggeri og anlæg
  8. Formidling og samarbejde


Indsatskataloget til klimaplanen beskriver hvert klimatiltag i detaljer - Link til indsatskataloget 

Her finder du klimaplanen

Se klimaplanen og de tilhørende bilag her: