Fredensborg Kommune er en attraktiv kommune midt i mulighederne.

Når man bor her, bor man midt i mulighederne med det grønne og det blå omkring sig og meget tæt på København.

Samtidig har vi moderne skoler og institutioner samt et rigt fritids- og kulturliv.

Ingen bopælspligt

Der gælder ingen generel bopælspligt i Fredensborg Kommune, da boligreguleringslovens kapitel 7 ikke gælder i kommunen.
Der er i nogle områder af kommunen lokalplaner eller byplanvedtægter, som indeholder anvendelsesbestemmelser om helårsbeboelse.

Byrådet i Fredensborg Kommune har imidlertid på sit møde den 1. september 2014 vedtaget følgende:
”At lokalplanbestemmelser om helårsbeboelse i Fredensborg Kommune ikke aktivt søges efterlevet”.

Som ejendomskøber eller ejendomsformidler bør man dog altid tjekke, om der er bestemmelser om helårsboliganvendelse e.l. i grundejerforeningsvedtægter, ejerforeningsvedtægter eller servitutter m.m.