---
title: "Ridehaller, ridebaner og folde"
date: "2026-03-16"
created: "2026-03-05"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Erhverv](https://fredensborg.dk/erhverv)

                    [Heste](https://fredensborg.dk/erhverv/heste)

                [Ridehaller, ridebaner og folde](https://fredensborg.dk/erhverv/heste/ridehaller-ridebaner-og-folde)

# Ridehaller, ridebaner og folde

## Placering, ansøgning og hensyn

## Etablering af ridehaller, ridebaner og folde kan kræve tilladelse.

Kommunens landområder består af mange landsbyer, små bakker, søer og snoede veje. I dette landskab kan ridehaller og ridebaner fremstå meget dominerende.

Derfor foretager kommunen i hver sag en konkret vurdering af behov og placering. Her lægges der især vægt på anlæggenes størrelse og udformning.

Ved vurderingen ser kommunen blandt andet på miljø- og planmæssige hensyn, landskabelige hensyn, hensyn til værdifulde bebyggelser og bymiljøer, forholdene på ejendommen, jordbrugsdriften samt øvrige samfundsmæssige og planlægningsmæssige hensyn.

- &lt; 200m2. Hvis du har et produktionsareal mindre end 200m2 kræves der som udgangspunkt en landzonetilladelse efter Planloven.
Landzonetilladelse kan søges hos kommunen via Byg og Miljoe.dk  à Start nyt projekt  Landzonetilladelse (https://www.bygogmiljoe.dk/)
- &gt;200m2. Hvis du har et produktionsareal på mere end 200m2 og ønsker at lave en ændring kræves der en miljøtilladelse efter Husdyrbruglovens §16B.
Miljøtilladelse kan søges via Husdyrgodkendelse.dk à log ind som ansøger Miljøtilladelse (https://www.husdyrgodkendelse.dk/)

### Ridehaller

**Størrelse**

- Bruges ridehallen til stutteri, dvs. at der er professionel drift med  minimum 5-7 avlshopper med 5-7 føl om året eller flere, kan der som udgangspunkt gives landzonetilladelse til en ridehal med en ridebane op til 20 x 60 meter.

- Bruges ridehallen til supplerende erhverv, fx som hestepension, rideskole, træningscenter eller ridecenter, kan der efter en konkret vurdering muligvis gives tilladelse til op til 20 x 60 meter.

- Ved privat brug eller mindre erhverv, fx små stutterier med færre end 5 avlshopper, kan der kun i helt særlige tilfælde gives tilladelse til en ridehal i denne størrelse.

**Udseende og placering**

- Materialer og udformning skal tilpasses de omkringliggende bygninger og landskabet.

**Yderligere betingelser**

- Der kan stilles yderligere betingelser til tilladelsen, fx om udendørs belysning og andre forhold.

### Udendørs ridebaner og folde

Gives tilladelse til udendørsridebane stilles der normalt krav om, at:

- Der ikke opsættes udendørs belysning,
- Regnvand nedsives på egen grund,
- Hegn udføres som lette tråd- eller træhegn i naturfarver eller som levende hegn med hjemmehørende plantearter.

Der gives som udgangspunkt tilladelse til nye ridebaner, hvis de kan tilpasses hensynet til naboer, landsby, landskab, natur og rekreative områder.

### Ebbe-flod ridebaner

Kontakt kommunen hvis du ønsker at etablere en ebbe-flod ridebane.

### Materialer

Hvis du ønsker at anvende kunststof/ flokker i ridebanens top lag skal du søge kommunen om tilladelse.

#### Kontakt til os

Ring til os på [72 56 50 00](tel:72%2056%2050%2000 "72 56 50 00")

Mail til os på en af følgende:
landbrug@fredensborg.dk
natur@fredensborg.dk
[​](mailto:natur@fredensborg.dk "natur@fredensborg.dk")plan@fredensborg.dk
