Skip til hoved indholdet Kontakt

Læskure

Placering 

Placering af læskure kræver som udgangspunkt landzonetilladelse efter Planloven eller en §16b tilladelse hvis produktionsarealet er større end 200 m2. 

Læskure betragtes som husdyranlæg og skal overholde afstandskravene i Husdyrgødningsbekendtgørelsens §4 og §5, som også er beskrevet i kapitel 6.

Der kan i særlige tilfælde gælde lempelser eller ekstra krav. Du anbefales derfor at tage kontakt med kommunen for at sikre en lovlig placering. 

Afstandskrav for fast placerede læskure 

For fast placerede, læskure gælder følgende afstandskrav: 

  • Læskure skal placeres mindst 15 meter fra beboelse på samme ejendom. 

  • Læskure skal placeres mindst 30 meter fra naboskel. 

  • Afstanden til vandforsyningsanlæg, privat vandforsyning (1-9 husstande) skal være mindst 25 meter. 

  • Afstanden til vandforsyningsanlæg, almen vandforsyning (mere end 9 husstande) skal være mindst 50 meter. 

  • Læskure skal placeres mindst 15 meter fra vandløb, herunder dræn og søer større end 100 m². 

  • Der skal være mindst 15 meter til offentlig og privat fælles vej. 

  • Der skal være mindst 25 meter til levnedsmiddelvirksomheder. 

Afstandskrav og regler for beliggenhed for ikke fast placerede læskure 

 For ikke fast placerede eller mobile læskure gælder afstandskravene på 15 meter til veje og 25 meter til levnedsmiddelvirksomheder ikke. Kravet om 30 meter til naboskel gælder kun, hvis der er beboelse inden for 100 meter af læskuret. 

Ikke fast placerede husdyranlæg må højst stå det samme sted i 12 måneder ad gangen. Når et anlæg har stået et sted, må det ikke placeres samme sted igen – eller inden for 25 meters afstand – før der er gået 5 år.

Hvis anlægget kun står det samme sted i op til 12 uger ad gangen, må det gerne genplaceres samme sted efter 1 år.

Det skal noteres, hvor anlæggene har været placeret og oplysningerne skal gemmes i 5 år og kunne fremvises ved kontrol.

Indretning 

Afløb, dybstrøelse, fodring 

Læskure skal indrettes, så de ikke forurener grundvand eller vandløb.  

Der må ikke fodres og vandes i læskuret. 

 Strøelsen skal være mindst 30 cm tyk, og til enhver tid indeholde mindst 30 % tørstof. 

Feedback

Hold dig opdateret med nyt fra os

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Se hvordan du kontakter os

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback