---
title: "Sundhedsplejens tilbud til det lille barn"
date: "2025-12-17"
created: "2022-11-02"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Borger](https://fredensborg.dk/borger)

                    [Sundhedstilbud](https://fredensborg.dk/borger/sundhedstilbud)

                    [Sundhedsplejen](https://fredensborg.dk/borger/sundhedstilbud/sundhedsplejen)

                [Sundhedsplejens tilbud til det lille barn](https://fredensborg.dk/borger/sundhedstilbud/sundhedsplejen/sundhedsplejens-tilbud-til-det-lille-barn)

# Sundhedsplejens tilbud til det lille barn

![](https://fredensborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/aede93e6-c6a0-40ff-c1bb-08dab81f79e0?width=800)

Sundhedsplejen tilbyder 4 - 6 faste hjemmebesøg i barnets første leveår.
Formålet er at støtte dig med råd og vejledning ud fra de overvejelser og spørgsmål, som naturligt opstår, når man bliver forælder.

I besøgene undersøger vi barnet, og taler om de overvejelser du gør i forhold til dit barn.

## Sundhedsplejen tilbyder

###

                                    Barselsbesøg

Kort efter fødslen vil du blive kontaktet af sundhedsplejersken og I aftaler et hjemmebesøg 4-6 dage efter fødslen.
I besøget er der fokus er på barnets og familiens trivsel.

Barnet bliver undersøgt og vejet.

###

                                    Etableringsbesøg

10-14 dage efter fødslen besøger sundhedsplejersken jer igen.

I besøget taler vi om graviditet, fødsel samt barnets trivsel og udvikling med udgangspunkt i de spørgsmål der er aktuelle.
Barnet bliver undersøgt, målt og vejet.

###

                                     4 ugers besøg (tilbydes til førstegangs forældre)

Barnets trivsel og udvikling drøftes.

I besøget har vi fokus på barnets ernæring og familiens trivsel.

Barnet bliver undersøgt, målt og vejet.

###

                                    2 måneders besøg

I besøget drøfter vi i fællesskab barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling.
Vi tilbyder screening for fødselsdepression, og vi taler om forskellige aspekter af forældrerollen.

Barnet bliver undersøgt, målt og vejet.

###

                                    4 - 6 måneders besøg

Når barnet er mellem 4-6 mdr. tilbydes et besøg, som primært omhandler overgangen fra mælk til familiens mad.
Vi har fokus på barnets motoriske udvikling samt barnets psykiske og sociale trivsel.

Barnet bliver undersøgt, målt og vejet.

###

                                    9 - 11 måneders besøg

Når barnet er mellem 9-11 mdr. tilbydes et besøg.
For mange er opstart i dagtilbud nært forestående.

Sammen kommer vi rundt om barnets udviklingsområder. Herunder søvn, spisning, motorik, sprog, socialt samspil og følelsesmæssig udvikling.

Barnet bliver undersøgt, målt og vejet.

###

                                    Besøg efter behov

Aftales ved behov for yderligere opfølgning og vejledning
frem til dit barn begynder i daginstitution eller dagpleje.

Hvis dit barn er over 1 år, og du hjemmepasser, tilbyder
sundhedsplejen besøg, når dit barn er 1,5 år og 2,5 år.

###

                                    Adoption eller plejebarn

Har du adopteret et barn eller er plejeforældre er du
velkommen til at kontakte sundhedsplejens på telefon [72 56 21 38](tel:72%2056%2021%2038 "72 56 21 38") for evt.
aftale om sundhedsplejerskebesøg.

                            [Mangler der noget på denne side?](https://fredensborg.dk/MOLIRIPAGE/9af8b37c-15e8-4c1c-8c57-b7136bb53802)
