---
title: "Byvejens tilbud"
date: "2026-07-02"
created: "2026-07-02"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Borger](https://fredensborg.dk/borger)

                    [Psykiatri og handicap](https://fredensborg.dk/borger/psykiatri-og-handicap)

                    [Voksne med særlige behov](https://fredensborg.dk/borger/psykiatri-og-handicap/voksne-med-saerlige-behov)

                [Byvejens tilbud](https://fredensborg.dk/borger/psykiatri-og-handicap/voksne-med-saerlige-behov/byvejens-tilbud)

# Byvejens tilbud

## Åben rådgivning for dig over 18 år

Den åbne rådgivning på Byvejen 14, Nivå, er åben hver mandag kl. 12:30-15:30.

Du kan møde personligt op eller ringe til os for vejledning i pædagogisk støtte, hvis du har handicap, sindslidelser eller særlige sociale udfordringer.
Der er ikke tidsbestilling, så du skal bare møde op.

OBS: Den åbne rådgivning er lukket den 21. og 28. december i 2026 og i hele juli måned .

### Gruppetilbud

Byvejen giver støtte i gruppeforløb, hvor du igennem undervisning, oplæg og samvær med andre får værktøjer til at arbejde med din personlige udvikling.
En af fordelene ved at deltage i en gruppe er, at du kan træne dine færdigheder i samværet med gruppen.

Der er mellem 3 og 8 deltagere i en gruppe, og i mødes ca. en gang om ugen.
Grupperne og de forskellige temaer er tidsafgrænsede, og der kommer løbende nye grupper med nye temaer.

### Kontakt til Voksenteamet

Har du allerede en rådgiver i Voksenteamet, bedes du kontakte denne direkte.
Du har også altid mulighed for at kontakte Voksenteamet for generel råd og vejledning på [25 51 89 50](tel:25%2051%2089%2050).

### Byvejen og A-husets tilbud

Byvejen har forskellige tilbud til dig, der måtte være ramt af en sindslidelse eller ramt af særlig psykisk og social sårbarhed.

Vi er der for dig, og vi ønsker

- at give dig hurtig hjælp til udfordringer og virkningsfuld rådgivning, vejledning og støtte
- at du oplever, med den hjælp du modtager, at blive tryg i at handle selv, og dermed i stand til selv at kunne håndtere din hverdag
- at du hjælpes til netværksdannelse og til at få sociale relationer

Vi tager udgangspunkt i at understøtte din egen personlige proces så du kan håndtere hverdagslivet på bedst mulige måde.

Byvejen  kan kontaktes mandag - torsdag fra kl. 8.30 til 14.30 og fredag fra kl. 8.30 til 12 på [91 17 98 53](tel:91%2017%2098%2053 "91 17 98 53")

## Se Byvejens tilbud

###

                                    Hverdagsmestring - et gruppeforløb

Tidspunkt: onsdag på Byvejen 14, Nivå

Dette gruppeforløb henvender sig til dig, der har behov for støtte til at skabe mere struktur, overblik og gode vaner i hverdagen. Forløbet kan være relevant, hvis du har behov for støtte til fx strukturering af opgaver, kalenderstyring, døgnrytme eller andre områder, hvor du oplever udfordringer med at bevare overblik og struktur i dagligdagen.

Sammen arbejder vi med at udvikle rutiner, der kan understøtte en hverdag med større ro, overskuelighed og balance. Fokus kan blandt andet være energiforvaltning, daglige gøremål, økonomi, planlægning og målsætning.

**Indhold**

Der er to gruppefacilitatorer, en fast struktur og en pause undervejs for at skabe tryghed og forudsigelighed.

Forløbet strækker sig over 12 mødegange med temaer som indeholder blandt andet:

- Arbejde med dine mål, ønsker og drømme.
- Arbejde med budget, faste udgifter, forbrug og økonomisk overblik.
- Inspiration til en meningsfuld hverdag med job, uddannelse eller andre fællesskaber.
- Viden om vaner, søvn, rutiner og hverdagsstruktur.
- Indsigt i forandringsprocesser og hvorfor forandringer kan være svære.
- Mulighed for at dele erfaringer, fremskridt og udfordringer med andre deltagere.

Vi slutter altid af med, at vi taler om, hvordan det har været at være i gruppen.

Hvis du tænker gruppeforløbet er relevant for dig, kan du henvende dig i Åben rådgivning

###

                                    Råd og vejledning om håndtering af post - et gruppeforløb

Tidspunkt: tirsdag på Byvejen 14, Nivå

På Byvejen kan du få hjælp til at læse, forstå og besvare post i f.eks. e-Boks og på Borger.dk. Du kan også få gennemgået fysisk post, fx regninger eller breve fra offentlige myndigheder, efter gældende regler for GDPR

Vi kan blandt andet hjælpe dig med at:

- Betale regninger
- Underskrive dokumenter
- Kontakte forsynings- eller teleselskaber
- Finde rundt i offentlige selvbetjeningsløsninger

Tilbuddet er et supplement til Borgerservice og skal hjælpe dig med at navigere i det offentlige system.

Vi yder ikke juridisk eller økonomisk rådgivning, men vi kan hjælpe dig med at finde det rette sted at få vejledning om lovgivning.

Hvis du tænker gruppeforløbet er relevant for dig, kan du henvende dig i Åben rådgivning

###

                                    Individuel støtte

Byvejens tilbud bliver som udgangspunkt bevilliget i tidsafgrænsede forløb §82a (gruppetilbud) eller 82b (individuelt), og du vil i samarbejde med din sagsbehandler og en medarbejder fra Byveje aftale støttens mål og formål.

Tilbud fra Byvejen er til borgere der har psykisk sårbarhed, sociale problemer eller psykisk funktionsnedsættelse eller psykisk sygdom.
Tilbuddet foregår i et samarbejde mellem dig og støttemedarbejderen, og er indrettet ud fra, hvad du har brug for støtte til i din hverdag. Det betyder, at du kan få støtte til at udvikle dine færdigheder i forhold til flere forskellige ting, som f.eks.:

- Personlige kompetencer
- Praktiske opgaver
- Samvær og sociale kompetencer
- Deltagelse i samfundslivet

### A-husets tilbud til dig over 18 år

Vores opgave er at hjælpe socialt udsatte borgere, hvis de ønsker kontakt til os.
Vi holder til med udgangspunkt i A-huset på Byvejen 14 i Nivå.

Vi lægger vægt på respektfuldt samvær i tale og handling, og opfordrer alle til at bidrage til fællesskabet, under hensyn til den enkeltes ressourcer og ønske om udvikling.

I Aktivitetshuset har vi udover de faste medarbejdere både social- og sundhedsassistent-elever og pædagogstuderende i praktik, ligesom vi også har en frivillig medarbejder.
Aktivitetshuset tilbyder aktiviteter både i og uden for huset, som tilrettelægges i samarbejde mellem brugere og medarbejdere, f.eks.:

- Madlavning og indkøb til caféen
- Fællesspisning
- Aktiviteter i vores have
- Film
- Socialt samvær
- Internetcafé
- Bordtennis
- Cykelture
- Kreativt værksted

## A-husets aktiviteter

###

                                    Det tilbyder vi i en uge

**Mandag**
Kl. 10 – 19.30 har vi åbent i aktivitets og samværstilbuddet ”A-huset”. Der er mulighed for at købe frokost kl 12.30 (smørrebrød) for 25 kr og varm mad kl 17.30 for 35 kr.

**Tirsdag**

Kl. 10 – 16 har vi åbent i aktivitets og samværstilbuddet ”A-huset”. Der er mulighed for at købe varm mad kl 12.30 for 35 kr.
Vi har en række tilbud af forskellige aktiviteter i løbet af dagen.

**Onsdag**

Kl 12.30-14.30 har vi åbent for Ungetilbuddet (18-30 år).
Her er mulighed for samvær med andre hvor der spilles spil, kreativ udfoldelse, gåture i området og ture ud af huset.

**Torsdag**

Kl. 10 – 16 har vi åbent i aktivitets og samværstilbuddet ”A-huset”. Der er mulighed for at købe varm mad kl 12.30 for 35 kr.
Vi har en række andre tilbud af forskellige aktiviteter i løbet af dagen.

**Fredag**

Kl. 10 – 14.30 har vi åbent i aktivitets og samværstilbuddet ”A-huset”.
Der er mulighed for at købe brunch kl 12 for 25 kr.

Vi har også en række andre tilbud af forskellige aktiviteter i løbet af dagen.

###

                                    Se A-husets månedsprogram

[Månedsprogram-for-Ahuset--Juli-.pdf](https://fredensborg.dk/p/Psykiatri og Handicap/Månedsprogram-for-Ahuset--Juli-.pdf "Månedsprogram-for-Ahuset--Juli-.pdf")

[Månedsprogram-for-Ahuset--August-.pdf](https://fredensborg.dk/p/Psykiatri og Handicap/Månedsprogram-for-Ahuset--August-.pdf "Månedsprogram-for-Ahuset--August-.pdf")
