---
title: "Botilbud"
description: "Midlertidige botilbud og længerevarende botilbud."
date: "2024-08-14"
created: "2022-11-09"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Borger](https://fredensborg.dk/borger)

                    [Psykiatri og handicap](https://fredensborg.dk/borger/psykiatri-og-handicap)

                    [Voksne med  funktionsnedsættelser](https://fredensborg.dk/borger/psykiatri-og-handicap/voksne-med-funktionsnedsaettelser)

                [Botilbud](https://fredensborg.dk/borger/psykiatri-og-handicap/voksne-med-funktionsnedsaettelser/botilbud)

# Botilbud

Der findes to former for botilbud: Midlertidige botilbud og længerevarende botilbud.

Vi vil først og fremmest støtte dig i at bo i dit eget hjem, fordi det oftest giver dig de bedste muligheder for at få et så selvstændigt liv som muligt. Hvis støtte i dit eget hjem ikke er nok til at hjælpe dig, så kan det være, du har brug for at bo i et botilbud.

Afhængigt af din funktionsevne, ressourcer og behov findes der forskellige botilbud med forskellige indsatser og grader af støtte.

Der findes således botilbud, hvor der er personale døgnet rundt, og der findes botilbud, hvor personalet kun er til stede på fastlagte tidspunkter.
I et botilbud bor du i din egen lejlighed eller på dit eget værelse, og der vil derudover oftest være fælles lokaler. Her foregår fælles ting som madlavning, fælles møder, socialt samvær osv. Hvor meget der foregår fælles, vil afhænge af det enkelte botilbud og er tilpasset beboernes behov.

I Fredensborg Kommune ligger botilbuddet Lindegården, som er for personer med udviklingshæmning, der har lavt fysisk og psykisk funktionsniveau.

## **Kontakt**

Du har altid mulighed for at kontakte Voksenteamet på telefon [25 51 89 50](tel:25%2051%2089%2050) for råd og vejledning.
Du kan også skrive til os på socialpsykiatrien@fredensborg.dk att. Voksenteamet.

## Se mere om et kommunalt tilbud

###

                                    Læs mere om Lindegården og deres tilbud

I Fredensborg ligger botilbuddet Lindegården, som er for personer med udviklingshæmning, der har lavt fysisk og psykisk funktionsniveau.

Forstander Helle Petersen
Direkte tlf.: [48 46 06 03](tel:48%2046%2006%2003)
e-mail: hpet@fredensborg.dk

[Lindegårdens hjemmeside](https://lindegaarden-fk.fredensborg.dk "https://lindegaarden-fk.fredensborg.dk/")

                            [Mangler der noget på denne side?](https://fredensborg.dk/MOLIRIPAGE/9af8b37c-15e8-4c1c-8c57-b7136bb53802)
