---
title: "Kompensationsydelse til børn med nedsat funktionsevne"
description: "Barnets lov § 86"
date: "2025-09-09"
created: "2023-05-16"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Borger](https://fredensborg.dk/borger)

                    [Psykiatri og handicap](https://fredensborg.dk/borger/psykiatri-og-handicap)

                [Kompensationsydelse til børn med nedsat funktionsevne](https://fredensborg.dk/borger/psykiatri-og-handicap/kompensationsydelse-til-boern-med-nedsat-funktionsevne)

# Kompensationsydelse til børn med nedsat funktionsevne

## **Hvad er kompensationsydelse?**

Kommunen kan yde kompensation for udgifter, der er
nødvendige som følge af, at dit barn har en betydelig og varigt nedsat
funktionsevne eller en indgribende kronisk/langvarig lidelse.

Det gælder for børn under 18 år, som forsørges i hjemmet.

### **Hvem kan få ydelsen?**

- Barnet
     skal have en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller en indgribende
     kronisk/langvarig lidelse.
- Udgifterne
     skal være nødvendige og en direkte konsekvens af barnets
     funktionsnedsættelse.
- Udgifterne
     må ikke kunne dækkes efter andre love.
- Udgifterne
     kan ikke udbetales direkte til leverandør.
- Familien
     skal have lovligt ophold i Danmark.
- De
     samlede nødvendige udgifter skal overstige **6.660 kr. pr. år**
     (svarende til 555 kr. pr. måned, 2025-sats).

### **To grupper for udbetaling**

Der er to måder at få ydelsen på – du vælger selv, hvilken
gruppe du søger efter.

**Gruppe 1**

- Hvis
     du sandsynliggør udgifter over 6.660 kr./år, udbetales et **fast beløb på     1.105 kr. pr. måned**.
- Du
     behøver ikke dokumentere alle udgifter enkeltvis – blot indtil
     mindstebeløbet på 555 kr. pr. måned.
- Dækker
     både løbende og enkeltstående udgifter.

**Gruppe 2**

- Til
     familier med dokumenterede, større udgifter.
- Minimum
     **24.000 kr./år** (2.000 kr./md.) i kompensationsberettigende udgifter
     fra positivlisten.
- Kommunen
     dækker de faktiske udgifter + **500 kr./md.** til øvrige nødvendige
     udgifter.
- Enkeltstående,
     meget høje udgifter (≥ 15.000 kr. årligt) uden for positivlisten kan
     medregnes.
- Positivlisten
     findes i bekendtgørelsens § 5.

#### Spørgsmål

Kontakt specialteamet på [72 56 50 00](tel:72%2056%2050%2000)

## Søg om støtte til merudgifter

Der skal anvendes MitID

                            [Søg om støtte til merudgifter](https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=bfaad6be-d04f-4653-9c06-df130618ade4&amp;referringPageId=62e5eb0b-2a1b-4874-840a-ef3f3d59ffc0&amp;type=DK)
