---
title: "Byvejens tilbud"
date: "2026-03-27"
created: "2022-11-02"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Borger](https://fredensborg.dk/borger)

                    [Psykiatri og handicap](https://fredensborg.dk/borger/psykiatri-og-handicap)

                [Byvejens tilbud](https://fredensborg.dk/borger/psykiatri-og-handicap/byvejens-tilbud)

# Byvejens tilbud

Byvejen har forskellige tilbud til dig, der måtte være ramt af en sindslidelse eller ramt af særlig psykisk og social sårbarhed.

Vi er der for dig, og vi ønsker

- at give dig hurtig hjælp til udfordringer og virkningsfuld rådgivning, vejledning og støtte
- at du oplever, med den hjælp du modtager, at blive tryg i at handle selv, og dermed i stand til selv at kunne håndtere din hverdag
- at du hjælpes til netværksdannelse og til at få sociale relationer

Vi tager udgangspunkt i at understøtte din egen personlige proces så du kan håndtere hverdagslivet på bedst mulige måde.

Vi kan kontaktes mandag - torsdag fra kl. 8.30 til 14.30 og fredag fra kl. 8.30 til 12 på [91 17 98 53](tel:91%2017%2098%2053 "91 17 98 53")

## Det sker i marts og april på Byvejen

                            [Månedsprogram for A-huset](https://fredensborg.dk/p/MOLIRIMEDIA/f64c45a5-04e7-4043-b9a1-08de7a92633f)

                            [Månedsprogram for april. pdf](https://fredensborg.dk/p/MOLIRIMEDIA/a85dff03-b7fb-445e-2d6f-08de8be385d4)

## Se Byvejens tilbud

###

                                    Kom og vær med på Byvejen 14 i Nivå

Vores opgave er at hjælpe socialt udsatte borgere, hvis de ønsker kontakt til os.

**For dig der er over 30 år:**
Vi holder til med udgangspunkt i A-huset på Byvejen 14 i Nivå.

Vi lægger vægt på respektfuldt samvær i tale og handling, og opfordrer alle til at bidrage til fællesskabet, under hensyn til den enkeltes ressourcer og ønske om udvikling.

I Aktivitetshuset har vi udover de faste medarbejdere både social- og sundhedsassistent-elever og pædagogstuderende i praktik, ligesom vi også har en frivillig medarbejder.
Aktivitetshuset tilbyder aktiviteter både i og uden for huset, som tilrettelægges i samarbejde mellem brugere og medarbejdere, f.eks.:

- Madlavning og indkøb til caféen
- Fællesspisning
- Aktiviteter i vores have
- Film
- Socialt samvær
- Internetcafé
- Bordtennis
- Cykelture
- Kreativt værksted

###

                                    Støtte i gruppeforløb

Byvejen giver støtte i gruppeforløb, hvor du igennem undervisning, oplæg og samvær med andre får værktøjer til at arbejde med din personlige udvikling.
En af fordelene ved at deltage i en gruppe er, at du kan træne dine færdigheder i samværet med gruppen.

Der er mellem 3 og 8 deltagere i en gruppe, og i mødes ca. en gang om ugen.
Grupperne og de forskellige temaer er tidsafgrænsede, og der kommer løbende nye grupper med nye temaer.

**Sådan søger du støtte**

Hvis du ønsker råd og vejledning i forhold til tilbud og mulighed for støtte kan du kontakte din sagsbehandler.
Vi vil herefter invitere dig til et møde på Byvejen, hvor du vil møde en medarbejder og en sagsbehandler.

Kontakt os på [25 51 89 50](tel:25%2051%2089%2050), hvis du ønsker at mødes med en rådgiver og en medarbejder for at søge råd og vejledning eller støtte.

###

                                    Individuel støtte

Byvejens tilbud bliver som udgangspunkt bevilliget i tidsafgrænsede forløb §82a (gruppetilbud) eller 82b (individuelt), og du vil i samarbejde med din sagsbehandler og en medarbejder fra Byveje aftale støttens mål og formål.

Tilbud fra Byvejen er til borgere der har psykisk sårbarhed, sociale problemer eller psykisk funktionsnedsættelse eller psykisk sygdom.
Tilbuddet foregår i et samarbejde mellem dig og støttemedarbejderen, og er indrettet ud fra, hvad du har brug for støtte til i din hverdag. Det betyder, at du kan få støtte til at udvikle dine færdigheder i forhold til flere forskellige ting, som f.eks.:

- Personlige kompetencer
- Praktiske opgaver
- Samvær og sociale kompetencer
- Deltagelse i samfundslivet

#### Sådan søger du støtte

Hvis du ønsker råd og vejledning i forhold til tilbud og mulighed for støtte kan du kontakte din sagsbehandler.

Vi vil herefter invitere dig til et møde på Byvejen, hvor du vil møde en medarbejder og en sagsbehandler.

Kontakt os på [25 51 89 50,](tel:25%2051%2089%2050) hvis du ønsker at mødes med en rådgiver og en medarbejder for at søge råd og vejledning eller støtte.

###

                                    Det tilbyder vi i løbet af en uge på Byvejen

**Mandag**
Kl. 10 – 19.30 har vi åbent i aktivitets og samværstilbuddet ”A-huset”. Der er mulighed for at købe frokost kl 12.30 (smørrebrød) for 25 kr og varm mad kl 17.30 for 35 kr.

**Tirsdag**

Kl. 10 – 16 har vi åbent i aktivitets og samværstilbuddet ”A-huset”. Der er mulighed for at købe varm mad kl 12.30 for 35 kr.
Vi har en række tilbud af forskellige aktiviteter i løbet af dagen.

**Onsdag**

Kl 12.30-14.30 har vi åbent for Ungetilbuddet (18-30 år).
Her er mulighed for samvær med andre hvor der spilles spil, kreativ udfoldelse, gåture i området og ture ud af huset.

**Torsdag**

Kl. 10 – 16 har vi åbent i aktivitets og samværstilbuddet ”A-huset”. Der er mulighed for at købe varm mad kl 12.30 for 35 kr.
Vi har en række andre tilbud af forskellige aktiviteter i løbet af dagen.

**Fredag**

Kl. 10 – 14.30 har vi åbent i aktivitets og samværstilbuddet ”A-huset”.
Der er mulighed for at købe brunch kl 12 for 25 kr.

Vi har også en række andre tilbud af forskellige aktiviteter i løbet af dagen.
