---
title: "Spørgsmål og svar om fjernvarme i Fredensborg by"
date: "2026-05-04"
created: "2026-05-04"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Borger](https://fredensborg.dk/borger)

                    [Klima og energi](https://fredensborg.dk/borger/klima-og-energi)

                    [Varme](https://fredensborg.dk/borger/klima-og-energi/varme)

                [Spørgsmål og svar om fjernvarme i Fredensborg by](https://fredensborg.dk/borger/klima-og-energi/varme/spoergsmaal-og-svar-om-fjernvarme-i-fredensborg-by)

# Spørgsmål og svar om fjernvarme i Fredensborg by

Norfors har oplyst Fredensborg Kommune, at forsyningsselskabet ikke ønsker at gå videre med de to projekter for fjernvarme i Fredensborg by, der blev godkendt i 2021 og 2022.

## Her på siden kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål vedrørende sagen

Hvis du har spørgsmål til planerne for fjernvarme, kan du kontakte Norfors på norfors@norfors.dk eller på [45 16 05 00](tel:45%2016%2005%2000).

 Hvis du har spørgsmål om varme, som ikke handler om tilslutning til fjernvarme, er du også velkommen til at skrive til Team Klima og Varme i Fredensborg Kommune på klima@fredensborg.dk, eller du kan [bestille tid til at blive ringet op.](https://reservation.frontdesksuite.com/fredensborg/telefonisktidsbestillingbyogland/Home/Index?pageId=dbaa7a97-b30f-4e30-9fd2-e71dbedb2a6b&amp;culture=da&amp;uiCulture=da "Kan bestille tid til at blive ringet op.")

## Spørgsmål og svar om fjernvarme i Fredensborg by

###

                                    Hvad betyder det, at Norfors ønsker at trække projektforslagene for fjernvarme i Fredensborg by tilbage?

Norfors har oplyst, at selskabet ikke ønsker at gå videre med de fjernvarmeprojekter, de fik godkendt af byrådet i 2021 og 2022. Anmodningen om tilbagetrækning af projektforslagene skal indsendes til Fredensborg Kommune og godkendes politisk.

Hvis tilbagetrækningen godkendes, vil de nuværende planer for fjernvarme i Fredensborg by ikke blive gennemført. De berørte områder registreres i så fald som forsyningsområder med individuel forsyning i stedet for fjernvarmeområder.

Læs mere om dette under ”Hvad betyder det, at områderne overgår til individuel forsyning?”.

###

                                    Hvad betyder det, at områderne overgår til individuel forsyning?

Hvis Fredensborg Kommune godkender, at projektforslagene for fjernvarme i Fredensborg by trækkes tilbage, skifter områderne kategori fra ”fjernvarmeforsyning” til ”individuel varmeforsyning”.

Områderne ændrer status på [Plandata](https://www.plandata.dk/ "Plandata") senest 14 dage fra politisk godkendelse af tilbagetrækning.
Herefter vil det være muligt at søge om tilskud fra Energistyrelsens Varmepumpepulje til en individuel varmepumpe.

[Læs mere om tilskud og krav hos SparEnergi](https://sparenergi.dk/privat/soeg-tilskud/varm-op-til-soege-tilskud-til-en-varmepumpe)

###

                                    Hvilke alternative muligheder har jeg for at få fossilfri varme?

En individuel varmepumpe kan være et grønt alternativ til naturgas- eller oliebaseret boligopvarmning. Det skal dog sikres, at energikilden overholder støjkrav mv. Du kan læse mere om varmekilder og retningslinjer under [Varme](https://fredensborg.dk/MOLIRIPAGE/287ca9a9-63d6-4416-a804-7b3450b98511 "Varme").

I nogle boligområder kan det være en idé at undersøge mulighederne for lokal fællesvarme, hvor flere husstande går sammen om mindre fælles varmeproduktion.

[Læs mere om lokal fællesvarme](https://fredensborg.dk/MOLIRIPAGE/65aaa298-e049-4b85-9adc-4d4eb45c5500 "Læs mere om lokal fællesvarme").

###

                                    Kan jeg få tilskud nu, hvis jeg ønsker at installere en varmepumpe?

Energistyrelsen har flere puljer, der kan søges ved skifte til en vedvarende varmekilde. De indbefatter blandt andet tilskud til varmepumpe og skrotning af gasfyr. Det varierer, hvornår puljerne er åbne – hold derfor øje med dem.

Hvis Fredensborg Kommune godkender, at fjernvarmeprojekterne for Fredensborg by trækkes tilbage, overgår områderne til individuel varmeforsyning. Det betyder, at det vil være muligt at søge om tilskud til en individuel varmepumpe, såfremt du opfylder alle krav.

[Læs mere om tilskud og krav hos SparEnergi](https://sparenergi.dk/privat/soeg-tilskud/varm-op-til-soege-tilskud-til-en-varmepumpe)

###

                                    Jeg har fået installeret en varmepumpe uden tilskud. Kan jeg nu få tilskud med tilbagevirkende kraft?

Nej, Energistyrelsens Varmepumpepulje kan ikke søges med tilbagevirkende kraft.

###

                                    Vi ønsker ikke individuelle varmepumper i vores grundejerforening. Hvad gør vi så?

I nogle boligområder kan det være en idé at undersøge mulighederne for lokal fællesvarme, hvor flere husstande går sammen om mindre fælles varmeproduktion. [Læs mere om lokal fællesvarme](https://fredensborg.dk/MOLIRIPAGE/65aaa298-e049-4b85-9adc-4d4eb45c5500 "Læs mere om lokal  fællesvarme").

Du kan også læse om andre energikilder på SparEnergi og under [Varme.](https://fredensborg.dk/MOLIRIPAGE/287ca9a9-63d6-4416-a804-7b3450b98511 "Varme.")

[SparEnergi - energikilder](https://sparenergi.dk/privat/tid-til-skifte-varmekilde)

###

                                    Kan der så aldrig komme fjernvarme i Fredensborg?

Der kan komme fjernvarme til Fredensborg by, hvis et nyt projektforslag lever op til kravene i lovgivningen. Et nyt projektforslag for fjernvarme kræver politisk behandling af Fredensborg Kommune og vil blive sendt i offentlig høring inden vedtagelse.

###

                                    Jeg får allerede fjernvarme fra Norfors. Kan jeg forvente at blive ved med det?

Ja. Norfors har forsyningspligt og er dermed forpligtet til fortsat at levere varme til de områder, der allerede er forsynet med fjernvarme.

###

                                    Hvad sker der med de godkendte projektforslag i Humlebæk og Kokkedal?

Det har ikke betydning for de godkendte fjernvarmeprojekter i Humlebæk og Kokkedal, at fjernvarmeprojekterne i Fredensborg by annulleres.

###

                                    Jeg har flere spørgsmål om fjernvarme. Hvem kan jeg spørge?

Hvis du har spørgsmål om fjernvarme, er du velkommen til at kontakte Norfors. Henvendelser kan rettes til Norfors’ kundeservice på [45 16 05 00](https://www.google.com/search?q=norfors+telefonnummer&amp;oq=norfors+telefonnummer&amp;gs_lcrp=EgRlZGdlKgYIABBFGDkyBggAEEUYOTIHCAEQABiABDIHCAIQABiABDIHCAMQABiABDIHCAQQABiABDIOCAUQABgKGAsYsQMYgAQyBwgGEAAYgAQyBwgHEAAYgAQyBwgIEAAYgAQyCAgJEOkHGPxV0gEINDYzNmowajGoAgCwAgA&amp;sourceid=chrome&amp;ie=UTF-8) eller norfors@norfors.dk.
