---
title: "Fællesvarme"
date: "2026-04-21"
created: "2026-04-21"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Borger](https://fredensborg.dk/borger)

                    [Klima og energi](https://fredensborg.dk/borger/klima-og-energi)

                    [Varme](https://fredensborg.dk/borger/klima-og-energi/varme)

                [Fællesvarme](https://fredensborg.dk/borger/klima-og-energi/varme/faellesvarme)

# Fællesvarme

Lokal fællesvarme er en fælles varmeløsning, hvor flere boliger går sammen om at blive opvarmet af ét samlet varmeanlæg. Det fungerer som et lille fjernvarmeselskab med en varmeproduktion og et ledningsnet, som fordeler varmt vand ud til brugerne/medlemmerne af selskabet.

Overvej en lokal fælles varmeløsning, og kontakt Team Klima og Varme for vejledning tidligt i processen. Skriv tilklima@fredensborg.dk eller [bestil tid til at blive ringet op](https://reservation.frontdesksuite.com/fredensborg/telefonisktidsbestillingbyogland/Home/Index?pageId=dbaa7a97-b30f-4e30-9fd2-e71dbedb2a6b&amp;culture=da&amp;uiCulture=da "bestil tid til at blive ringet op ")

## Få mere at vide om lokal fællesvarme

###

                                    Mere end én måde

Er I flere, som ønsker en fælles, grøn varmeløsning, kan det gøres på mere end én måde. Hvad der er muligt og mest økonomisk, afhænger af forholdene dér, hvor I bor. Læs mere om mulighederne hos [SparEnergi](https://sparenergi.dk/ "SparEnergi")

###

                                    Trin-for-trin guide

Region Hovedstaden har, i samarbejde med Gate21, udarbejdet en trin-for-trin-guide til etablering af fælles varmeløsninger. Guiden henvender sig til borgere og borgergrupper, der ønsker at undersøge muligheden for at etablere en fælles varmeløsning i deres lokalområde.

[Se trin-for-trin-guiden](https://gate21.dk/wp-content/uploads/2025/12/Step-by-step-guide-Lokalvarme.pdf)

###

                                    Varmeberegner

Varmeberegneren er et screeningsværktøj til at finde mulige varmeløsninger, der kan være interessante at undersøge nærmere i et afgrænset område. Resultaterne skal ikke betragtes som endelige anbefalinger eller beslutningsgrundlag. En detaljeret analyse og professionel rådgivning bør altid indhentes, før der træffes endelige beslutninger.

Alle kan bruge værktøjet gratis, men sæt jer grundigt ind i vejledningen fra starten. Man taster de nødvendige data ind og kan så tegne sit projektområde op - men også redigere det, hvis et mindre eller større område giver et bedre projekt. På den måde kan man arbejde med at finde ud af, hvordan et eventuelt projektområde vil blive mest fordelagtigt i både samfundsøkonomi og brugerøkonomi.

[Varmeberegner - Værktøj til varmeplanlægning](https://varmeberegner.dk/)

###

                                    Termonet

Termonet er én af mulighederne for lokal fællesvarme. Et termonet er et kollektivt, lavtemperatur-fjernvarmesystem, der fungerer som et fælles jordvarmeanlæg for flere boliger. Systemet består af uisolerede rør i jorden, der transporterer vand (ca. 0-10 °C), hvilket minimerer varmetab. Hver bolig har sin egen varmepumpe, der omdanner denne "lave" varme til brugsvand og radiatorvarme.

[Læs mere hos Termonet Danmark](https://termonet.dk/ "Læs mere hos Termonet Danmark")

###

                                    Tilskudsordninger

Energistyrelsen har flere puljer, der kan søges ved skift til en vedvarende varmekilde. De indbefatter blandt andet tilskud til varmepumpe og skrotning af gasfyr. Det varierer, hvornår puljerne er åbne – hold derfor øje med dem.

Alle puljer og vejledninger til ansøgning kan findes på: [Energistyrelsens tilskuds- og støtteordninger](https://ens.dk/tilskud-og-puljer/tilskuds-stoetteordninger).

Ved interesse for et lokalt energifællesskab, er det også muligt at læse mere og søge om tilskud via : [Energistyrelsens tilskud fra puljen til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling](https://ens.dk/tilskud-og-puljer/tilskuds-stoetteordninger/tilskud-fra-puljen-til-lokale-energifaellesskaber-og).

Læs desuden mere om : [Energistyrelsens puljer til individuelle varme- og energirenoveringsprojekter](https://ens.dk/tilskud-og-puljer/bygningspuljen-opsplittes-i-puljer).

Du er også altid velkommen til at stille spørgsmål til Team Klima og Varme på klima@fredensborg.dk, eller du kan [blive ringet op, når det passer dig.](https://reservation.frontdesksuite.com/fredensborg/telefonisktidsbestillingbyogland/Home/Index?pageId=dbaa7a97-b30f-4e30-9fd2-e71dbedb2a6b&amp;culture=da&amp;uiCulture=da "blive ringet op, når det passer dig.")
