Skip til hoved indholdet Kontakt

Lån et termisk kamera

Brug det termiske kamera til at gennemgå dit hjem for eventuelle kuldebroer for at se, hvor det vil kunne betale sig at energirenovere.

Du kan reservere og låne det termiske kamera på Fredensborg Bibliotekerne, ligesom hvis du skulle låne en bog.

Reserver et termisk kamera

Hos Fredensborg Bibliotekerne

Sådan bruger du det termiske kamera

Med det termiske kamera er det muligt at få vist temperaturforskelle- og udsving på flader og genstande, uden at de skal berøres. På den måde kan du få vist bygningsdele og svage steder synligt. Det gælder bl.a.:

  • Isoleringer mod varme og kulde (fx registrering af kuldebroer)

  • Overophedede elektriske komponenter (fx sikringer)

Så snart måleværktøjet tændes, begynder det at måle. Det viste billede viser temperaturforskelle med forskellige farver. Målingen fortsætter, indtil måleværktøjet slukkes igen.

  • Hvis du vil gemme et billede, skal du rette kameraet på det ønskede måleobjekt og trykke på måleknappen (knap nr. 6, se vejledningen side 4).

  • Hvis du vil gemme billedet i måleværktøjets interne hukommelse, skal du trykke midt på multifunktionsknappen (knap nr. 17, se vejledningen side 4).

  • Hvis du ikke vil gemme det låste billede, skal du starte måletilstanden igen med knappen til måling (knap nr. 6, se vejledningen side 4).

Det er muligt at overføre billederne til din computer.

  • Forbind måleværktøjet med en PC ved hjælp af det medfølgende USB-kabel.

  • Tænd kun for måleværktøjet ved hjælp af tænd/sluk-knappen.

  • Åbn filbrowseren på din computer, og vælg drevet GTC_450. De gemte billeder kan flyttes fra måleværktøjets interne hukommelse over på din computer og slettes efterfølgende.

  • Når du er færdig, skal du afbryde drevet fra computeren som sædvanlig og derefter slukke måleværktøjet med tænd/sluk-knappen. Vigtigt: Afbryd altid først drevet (skub ud), da måleværktøjets interne hukommelse ellers kan tage skade.

Feedback

Hold dig opdateret med nyt fra os

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Se hvordan du kontakter os

Telefon: +45 72 56 50 00
fredensborg@fredensborg.dk

Mere fra os

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback