---
title: "Retningslinjer for lån af Amfiscenen i Fredensborg by"
date: "2026-07-09"
created: "2026-07-09"
---

[Hjem](https://fredensborg.dk/)

                    [Borger](https://fredensborg.dk/borger)

                    [Foreninger og fritidsliv](https://fredensborg.dk/borger/foreninger-og-fritidsliv)

                [Retningslinjer for lån af Amfiscenen i Fredensborg by](https://fredensborg.dk/borger/foreninger-og-fritidsliv/retningslinjer-for-laan-af-amfiscenen-i-fredensborg-by)

# Retningslinjer for lån af Amfiscenen i Fredensborg by

## Retningslinjer for Amfi-scenen

Der henvises generelt til ’Forskrift for afholdelse af udendørs musikarrangementer’. Herunder beskrives særlige retningslinjer for arrangementer på Amfi-scenen i Langedammen i Fredensborg.

Området kan frit benyttes til almindelige rekreative formål under hensyntagen til naboer og øvrige brugere af området. Arrangementer på Amfi-scenen skal være gratis med adgang for alle.
Scenen kan ikke bookes til faste ugentlige arrangementer og aktiviteter. Her henvises til kommunens øvrige lokaler og faciliteter.

## Tidsrum og periode

Amfi-scenen må benyttes til godkendte arrangementer i følgende tidsrum:  Kl. 8-20 mandag – torsdag\*  Kl. 8-22 fredag-lørdag\*  8-16 søndag\* \*Se særlige regler for arrangementer for forstærket lyd herunder.

## Særligt for arrangementer med forstærket lyd (brug af mikrofon og højttalere)

For arrangementer med forstærket lyd – dvs. ved brug af lydanlæg, højtalere og mikrofon gælder følgende:

- Den maksimale varighed af arrangementer med forstærket lyd er 2 timer ex. opsætning og nedtagning.
- Der må højst være to arrangementer efter kl. 18 med forstærket lyd hver uge.
- Arrangementer, hvor der anvendes forstærket musik eller mikrofon til bevægelsesaktiviteter eller lignende, må kun foregå mellem 10-14 mandag-lørdag, medmindre der er tale om et show/opvisningsaktivitet og max. 2 gange ugentligt.

##  Arrangementstyper

Scenen kan bookes til følgende typer arrangementer – ved booking skal man angive arrangementets type:

- Arrangementer med forstærket musik (koncerter, filmvisninger, teater, shows eller opvisninger o.l.)
- Arrangementer med forstærket tale (foredrag, oplæsning, stand-up, o.l.)
- Arrangementer med akustisk musik
- Arrangementer med akustisk tale

Dispensation fra ovenstående retningslinjer kan kun gives efter forudgående skriftlig ansøgning til kultur@fredensborg.dk.
Fredensborg Kommune kan fastsætte vilkår for en dispensation. En dispensation vil kun gælde til ansøgte arrangement.

## Booking

Amfi-scenen bookes via kommunens bookingsystem

Amfi-scenen skal bookes minimum 30 dage forud for arrangementet, og bookingen skal godkendes af Center for Kultur og Sundhed i Fredensborg Kommune, før den kan betragtes som endelig. Læs mere om lån af lokaler og anlæg i Fredensborg Kommune på: https://fredensborg.dk/borger/foreninger-og-fritidsliv/foreninger/laan-af-lokaler-og-anlaeg

## Naboorientering

Jævnfør ”Forskrift for udendørs arrangementer i Fredensborg Kommune” § 14 skal naboer orienteres om arrangementer på scenen senest 7 dage før arrangementets start. Det er arrangørens ansvar at sikre, at naboerne bliver orienteret. Herudover er det et krav, at arrangementet offentliggøres på kommunens oplevelseskalender www.oplevfredensborg.dk. Det sker ved at indtaste arrangementet på www.kultunaut.dk, hvorefter arrangementet vil fremgå af kalenderen.

## Ikrafttræden

Retningslinjerne træder i kraft pr. 1. juli 2023. Retningslinjerne evalueres ultimo 2023 med henblik på, om der er behov for en justering. Godkendt af Kulturudvalget i Fredensborg Kommune den 12. juni 2023.
